Annonce
forside

Godstransport med tog: Døde banespor vækket til live i Vojens

Det er næsten 15 år siden, at her sidste kørte godstog, men fra januar kører de her igen. Foto: Lars Fahrendorff

Det er sjældent, at gamle jernbanespor bliver taget i brug igen. Men det er faktisk sket i Vojens. Eternitvirksomheden Cembrit rykker ind. Og der kan kommer mere, siger Erhvervsrådet

Grøde i godstransport på skinner: Døde banespor vækket til live i Vojens

Vojens: Der er i flere uger blevet arbejdet på de gamle jernbaneskinner fra Vojens Banegård til Brdr. Grams gamle fabrik. På en strækning på cirka 800 meter har det lokale skinnefirma Railservice renoveret banelegemet efter alle kunstens regler, det vil sige med Bane Danmark som kontrolinstans.

Årsagen er Aalborgvirksomheden Cembrit, der producerer byggematerialer af eternit. Virksomheden har været på udkig efter et centralt lager, hvor der er jernbaneforbindelse til det øvrige net i Norden og Europa.

- Vi transporterer rigtig mange tons materialer fra fabrikker rundt om i Europa. Derfor er transportforholdene enormt vigtige for os, fortæller administrerende direktør i Cembrit-koncernen, Jørn Mørkeberg.

Virksomheden har haft centrallager i Aalborg og har historisk kørt meget med lastbiler, Men nu er prisen på transport med tog så meget billigere, at virksomheden helt bevidst har gået efter at finde et nyt centrallager med baneforbindelse.

- Det er naturligvis vigtigt for os, at det er billigere end lastbil, men når det er sagt, så er vi jo glade for, at vi dermed også får et bedre CO2-regnskab. Det er en god kombination, siger Jørn Mørkeberg.

Han tilføjer, at Vojens tilmed ligger centralt, så det bliver nemmere at køre ud i Danmark herfra.

Lageret får 15-20 arbejdspladser.

Annonce

Få steder tilbage

Ifølge en ældre opgørelse fra fagbladet Ingeniøren fra 2012 er der blot 18 steder tilbage i Danmark, hvor der regelmæssigt bliver modtaget eller afsendt jernbanegods.

I 2009 bevilgede Folketinget 200 mio. kroner til fremme af godstransport på jernbane.

Banedanmark og DSB har gennem mange år nedlagt et større antal sidespor, godsbaner og ekspeditionssteder, og dermed må industrivirksomheder afskrive jernbanen som transportform og i stedet satse på transport med lastbil.

EU har et mål om, at mindst 30 procent af godstransport, der fragtes mere end 300 kilometer, skal på skinner.

Det er Erik Jessens firma fra Vojens, Railservice, der har stået for renoveringen. Maskinerne er udlånt af Struktonrail. Foto: Lars Fahrendorff

HER: Der kan komme mere

I Haderslev Erhvervsråd har man også set, at der er muligheder i de gamle spor i Vojens.

- Vi er faktisk i gang med at undersøge mulighederne. Der er jo også et spor til lufthaven, som ikke har været brugt i 15 år. Så vi skal have set på, hvad har vi tilbage, hvad kræver det at tage det i brug igen. Men alt i alt vurderer vi, at Vojens har endnu et potentiale for ny erhvervsudvikling her, siger erhvervsdirektør Gert Helenius.

Han tilføjer, at gods på lastbil i mange år har været i vækst, men der er også en tendens, der peger mod mere gods på skinner. Og her har Vojens noget ret sjældent:

- Det er ikke mange steder i Danmark, at der er industrikvarterer med direkte adgang til det øvrige jernbanenet. Det findes næsten ikke mere. De fleste steder, hvor der er bane til industriområder, skal det lastes om, når det kommer til godsterminalen ved det store jernbanenet. Her er Vojens ret unik, siger Gert Helenius.

Når der kan rangeres med vogne direkte til øvrige net, spares både tid og penge til at omlaste godset.

På sigt kan det betyde, at der også skal åbnes et spor med bomme over Billundvej.

Det første godstog til Cembrit - eller det gamle Brdr. Gram - kører 7. januar.

Skinner og grus rettes til. Foto: Lars Fahrendorff
Togene kommer til at køre ad den gamle rute gennem beboelseskvarterer. Foto: Lars Fahrendorff
Sådan så sporene ud, før de blev renoveret. Foto: Lars Fahrendorff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

112

Lastbil ramt af bom i overkørsel i Ribe

Annonce