Annonce
Danmark

Godstransportformand: Grønne løsninger bliver dyrere for forbrugeren

Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør i DSV Panalpina. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
Direktør Jens Bjørn Andersen fra et af verdens største transportfirmaer, DSV, skal hjælpe regeringen med at lave grøn omstilling på transportområdet.

Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør i transportvirksomheden DSV Panalpina, skal være formand for regeringens klimapartnerskab på landtransportområdet.

- Hvorfor mener du, at det er erhvervslivets opgave at levere svar til regeringen på, hvordan den kan leve op til sin klimamålsætning?

- Fordi løsningerne skal implementeres af erhvervslivet. Øget dialog mellem politikere og erhvervsliv er en forudsætning for, at vi kan iværksætte bæredygtige løsninger - og her mener jeg også bæredygtig i forhold til erhvervslivet. DSV Panalpina kan både spille en vigtig rolle nationalt og globalt for et bedre klima i kraft af vores internationale format. Når vi arbejder på tværs af landegrænser med mere bæredygtige løsninger, kan det få effekt over hele verden.

- Er der nogle lavthængende frugter at høste på jeres område?

- Ja, jeg mener, at vi i Danmark er bagud i forhold til at nedsætte eller fjerne afgifter på mere bæredygtige brændstoffer og transportmidler. Den bedste løsning for miljøet må ikke være den dyreste. Vi skal øge incitamentet til at køre grønt.

- Vil jeres virksomhed kunne reducere jeres CO2-udslip med 70 procent i 2030 i forhold til 1990?

- Det bliver ikke nemt, fordi der p.t. er begrænsede alternativer til tungvognskørsel på fossilt brændstof. Skal vi nå i mål - ikke bare i DSV Panalpina, men i hele branchen - skal der grøn omstilling til, og der har vi brug for et meget stærkt signal fra politikerne og en vilje til samarbejde om løsningerne.

- Hvis en uundgåelige del af svaret på, hvordan målet nås, er, at mængden af gods simpelthen skal nedbringes, hvordan skal vi så tro på, at branchen selv vil være med til at give det svar?

- Vi tror på, at den vækst, vi har set de sidste mange år, vil fortsætte, så svaret findes ikke i nedbringelse af fragtmængderne. En del af svaret er til gengæld nok, at vi skal vænne os til, at bæredygtig godstransport er forbundet med en merudgift - i hvert fald i en overgangsfase. Her kan man virkelig tale om et ansvar, hvor alle aktører i forsyningskæderne må bidrage - herunder kunderne og i sidste ende forbrugerne. Men det starter med, at branchen bliver bedre til at tilbyde grønne løsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce