Annonce
Sydjylland

Godt 1200 biler kontrolleret ved grænsen: Flere bilister var skæve eller fulde

Narkohunde blev sat ind for at afsløre eventuelle, illegale stoffer i bilerne. Foto: Karsten Sörensen.

FLENSBORG: Ikke mindre ind 1284 køretøjer blev kontrolleret, da tysk politi i tæt dialog med de danske kolleger natten til lørdag gennemførte en kæmperazzia mod trafikken ved grænsen. Her blev syv narkopåvirkede bilister afsløret, mens to var undervejs med for mange promiller i blodet. Det skriver mediehuset SHZ.

Blandt narkobilisterne var to nordmænd. Hos et ungt, norsk par undervejs fra ferie i Spanien blev der således ikke kun fundet narko i blodet på chaufføren, men også en mindre mængde stoffer i bagagen. Den anden, norske narkobilist var en 28-årig mand, der blev stoppet kun få minutter senere. Han indrømmede beredvilligt, at han have været i Holland for at købe og indtage narko – og det bekræftede politiets måleudstyr. Da også de to passagerer var mærkbart påvirkede, fik nordmændene ikke lov at fortsætte rejsen.

Endelig pågreb politiet også en 38-årig mand, der viste sig at være efterlyst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce