Annonce
Trekantområdet

Godt nyt på den grønne front: Elbilister får seks nye 'tankstationer' i Vejle

Ifølge databasen PlugShare findes der i skrivende stund syv offentlige ladepunkter i Vejle by og omkring 25 i hele Vejle Kommune til elbiler. Der er nu flere på vej. Foto: Mette Mørk
Ladestationer til elbiler er på vej til de kommunale parkeringshuse Alberts og Tróndur og fire andre steder. Ladeoperatør planlægger at udvide sit net yderligere i kommunen.
Annonce

Vejle: Det kan være svært at finde offentlige ladestandere til elbiler i Vejle.

I øjeblikket findes der blot syv ladepunkter. Nu vil Vejle Kommune gøre det lettere for elbilister at lade bilen op på farten.

Vejle Kommune har netop indgået en aftale med selskaberne Clever og Sperto om opsætning af 18 elladestandere med i alt 36 elladepunkter i Vejle.

De nye ladestandere vil skyde op seks steder. I parkeringshusene Albert og Tróndur, ved Stævnen på havnen, på Willy Sørensens Plads ved Vejle Bibliotek samt på samkørselspladserne på Grønlandsvej i Vejle syd og ved Bilka i Vejle nord.

Stationerne forventes at skyde op i foråret 2021.

- Vi tager hermed hul på en af ambitionerne i klimaplanen, og det er et godt bevis på, at vi vil den grønne omstilling i Vejle Kommune, siger Gerda Haastrup Jørgensen(V), formand for teknisk udvalg, i en pressemeddelelse.

Udbuddet om elladestandere blev sat i gang for tre måneder siden, hvorefter de to udbydere Clever og Sperto vandt opgaven.

Annonce

Kommunen står for at trække kabler

Politikerne i teknisk udvalg har valgt at bruge 750.000 kroner fra teknisk udvalgs innovationspulje på at få opsat elladestationerne. Politikerne vil gerne være med til at sætte skub i, at flere finder det attraktivt at køre elbil.

- Vi var allerede for fem år siden i gang med at lave ladestandere, men dengang gik der ikke hul på bylden. Nu går man jo og venter på, om der kommer den her ketchupeffekt af elbiler, siger Paw Bro Larsen, projektchef i afdeling for Trafik & Veje i Vejle Kommune.

Kortet viser, hvor man i løbet af 2021 kan få opladet sin elbil. Illustration: Vejle Kommune

Kommunen står blot for at stille lokationerne til rådighed og trække kabler og ledninger til el. Og så er det Clever og Spertos opgave at opstille maskineriet. Ligesom det er virksomhederne, der kommer til at drive forretningen og vedligeholde standerne.

Annonce

Operatør har flere planer

Ladeoperatøren Clever har ambitioner om at plante endnu flere ladestandere til elbiler i Vejle Kommune.

- Vi har faktisk ret ambitiøse planer for Vejle og kommunen, for det er jo et vigtigt knudepunkt i Danmark, siger Henrik Skyggebjerg, som er kommunikationschef i Clever.

Sådan skyder ladestationerne op

  • Clever står for i alt 15 elladestandere á 22 kW med i alt 30 udtag, der fordeles med tre standere på hver af de fire parkeringsområder - Tróndur, Albert, Willy Sørensens Plads og Stævnen - og Pendlerplads Syd for enden af Grønlandsvej.
  • Sperto forventes at opsætte i alt tre elladestandere med i alt seks udtag på parkeringspladsen i Vejle nord. En af standerne forventes at blive en lynlader på mellem 100-150 kW, mens de to øvrige standere opsættes i løbet af 2021. Her er kapaciteten endnu ikke afklaret.
  • En ladestander på minimum 100 kW kan for eksempel lade en Tesla Model 3 næsten fuldt op på den tid, en indkøbstur tager.


Vi har faktisk ret ambitiøse planer for Vejle og kommunen, for det er jo et vigtigt knudepunkt i Danmark.

Henrik Skyggebjerg, kommunikationschef i Clever


Operatøren kan ikke oplyse det præcise antal, men regner med at investere i omegnen af 50 nye offentlige ladepunkter i Vejle Kommune. En stor andel af dem vil være lynladere, siger Clever.

E.ON og Clever har indgået et samarbejde om at oprette langt flere hurtigladere i Danmark. Ved hurtigladerne kan man oplade de fleste elbilers batterier op til 80 procent på mindre end 20 minutter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Giv borgerne klar besked, Engelbrecht

Sydjylland

Transportminister ser kun én mulig linjeføring for Hærvejsmotorvejen: - Men jeg er klar til at droppe alle seks

Regionalt For abonnenter

70 procent af omsætningen er væk: Selvstændig i særdeles hårdt ramt branche aner lys forude

Annonce