Annonce
Sydjylland

Godt og skidt med negativ rente

Arkivfoto: JFM
Annonce

2019 blev året, da danskerne oplevede den uvante situation, at de skulle til at betale for at have penge på privatkontoen. Der er intet, der tyder på, at det skulle blive anderledes i 2020, sådan som rentemarkedet ser ud.

Det taler vi derfor rigtig meget med vores kunder om. Og med naboer og hinanden. Det er svært at forstå, hvorfor vi er nået her til, og hvordan vi skal forholde os til det. For det er i sandhed et paradoks.

På den ene side betyder negative renter, at danskerne kan få historisk billige boliglån, hvilket mange naturligvis er begejstrede for.

Men omvendt betyder negativ rente også, at man skal til at betale for at have spareskillingerne stående i banken.

For at blive i vores eget univers, så er det billedligt to sider af samme mønt.

Men det glemmer man tit i debatten, hvor fokus oftest er på den negative side – at vi skal betale for noget, vi er vant til at tjene på. Et faktum, der faktisk er ligeså svært for bankerne at forholde sig til, som det er for kunderne.

Men grundlæggende handler det jo om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) forsøger at tvinge europæerne til at bruge flere penge og dermed skabe mere vækst.

Det gør de ved at sænke renten til et niveau, hvor det ikke kan svare sig at spare op. I Danmark følger nationalbanken trop og sætter renten ned i takt med ECB. Det betyder helt konkret, at bankerne skal betale for at have penge stående.

Men det har ikke haft den ønskede effekt.

Danskerne sparer op. Og jo mere vi sparer op, desto længere trækker centralbankerne renten ned.

I lang tid beskyttede bankerne kunderne ved selv at afholde udgifter til de negative renter. Det gjorde vi helt ærligt, fordi vi troede det ville være kortvarigt. Men det har vist sig at vare ved. Og nu kan bankernes økonomi så ikke holde til det mere. Så kunderne må til at punge ud. Ikke for at banken kan tjene penge, men for at afholde bankernes omkostninger ved negative renter.

Vi møder mange forskellige reaktioner på det faktum. Og jeg hører fra kollegaer, at der har været eksempler på, at kunder har ønsket at hæve meget store kontantbeløb, fordi den bedste rente, de kunne opnå var den under hovedpuden.

Det er sådan set en forståelig reaktion. Men det er en meget uheldig udvikling.

Dels skal man huske, at man ikke straffer banken ved at hæve sine penge – man hjælper den faktisk, for så sparer banken jo de negative rente, den er pålagt på det beløb op mod Nationalbanken.

Derudover udsætter man sig selv og bankens personale for en ret stor sikkerhedsrisiko, når der skal håndteres så mange kontanter. Bankernes kundebokse er slet ikke beregnet til opbevaring af kontanter og bankens forsikring dækker derfor ikke. Og endelig så kan man ikke være sikker på, at man kan sætte pengene i banken igen, den dag renten er steget. I henhold til Hvidvasklovgivningen må bankerne nemlig ikke tage imod store kontantbeløb, når de ikke ved, hvad de har været brugt til.

Uanset hvad, så hænger vi på de negative renter. Så vi må glæde os over, at det trods alt også fører nogle gode ting med sig.

Thomas Lindberg Henriksen, Sydbank
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce