Annonce
Sydjylland

Godt og skidt med negativ rente

Arkivfoto: JFM

2019 blev året, da danskerne oplevede den uvante situation, at de skulle til at betale for at have penge på privatkontoen. Der er intet, der tyder på, at det skulle blive anderledes i 2020, sådan som rentemarkedet ser ud.

Det taler vi derfor rigtig meget med vores kunder om. Og med naboer og hinanden. Det er svært at forstå, hvorfor vi er nået her til, og hvordan vi skal forholde os til det. For det er i sandhed et paradoks.

På den ene side betyder negative renter, at danskerne kan få historisk billige boliglån, hvilket mange naturligvis er begejstrede for.

Men omvendt betyder negativ rente også, at man skal til at betale for at have spareskillingerne stående i banken.

For at blive i vores eget univers, så er det billedligt to sider af samme mønt.

Men det glemmer man tit i debatten, hvor fokus oftest er på den negative side – at vi skal betale for noget, vi er vant til at tjene på. Et faktum, der faktisk er ligeså svært for bankerne at forholde sig til, som det er for kunderne.

Men grundlæggende handler det jo om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) forsøger at tvinge europæerne til at bruge flere penge og dermed skabe mere vækst.

Det gør de ved at sænke renten til et niveau, hvor det ikke kan svare sig at spare op. I Danmark følger nationalbanken trop og sætter renten ned i takt med ECB. Det betyder helt konkret, at bankerne skal betale for at have penge stående.

Men det har ikke haft den ønskede effekt.

Danskerne sparer op. Og jo mere vi sparer op, desto længere trækker centralbankerne renten ned.

I lang tid beskyttede bankerne kunderne ved selv at afholde udgifter til de negative renter. Det gjorde vi helt ærligt, fordi vi troede det ville være kortvarigt. Men det har vist sig at vare ved. Og nu kan bankernes økonomi så ikke holde til det mere. Så kunderne må til at punge ud. Ikke for at banken kan tjene penge, men for at afholde bankernes omkostninger ved negative renter.

Vi møder mange forskellige reaktioner på det faktum. Og jeg hører fra kollegaer, at der har været eksempler på, at kunder har ønsket at hæve meget store kontantbeløb, fordi den bedste rente, de kunne opnå var den under hovedpuden.

Det er sådan set en forståelig reaktion. Men det er en meget uheldig udvikling.

Dels skal man huske, at man ikke straffer banken ved at hæve sine penge – man hjælper den faktisk, for så sparer banken jo de negative rente, den er pålagt på det beløb op mod Nationalbanken.

Derudover udsætter man sig selv og bankens personale for en ret stor sikkerhedsrisiko, når der skal håndteres så mange kontanter. Bankernes kundebokse er slet ikke beregnet til opbevaring af kontanter og bankens forsikring dækker derfor ikke. Og endelig så kan man ikke være sikker på, at man kan sætte pengene i banken igen, den dag renten er steget. I henhold til Hvidvasklovgivningen må bankerne nemlig ikke tage imod store kontantbeløb, når de ikke ved, hvad de har været brugt til.

Uanset hvad, så hænger vi på de negative renter. Så vi må glæde os over, at det trods alt også fører nogle gode ting med sig.

Annonce
Thomas Lindberg Henriksen, Sydbank
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Ny hobbybutik åbner i Kolding

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce