Annonce
Varde

Godtfred havde bare 14 køer for 50 år siden - nu har han 580

Godtfred Møller Kristensen har 50 års jubilæum den 1. juli som landmand i Ølgod. Sønnen Allan Møller følger i sin fars fodspor og har 20 års jubilæum i nær fremtid. Privatfoto
Sjette generation og ottende slægt er Godtfred Møller Kristensen, der kan fejre 50 år som landmand. Sønnen Allan er godt med, og har rundet de 20 år i sin fars fodspor i plovfurerne ved Ølgod.
Annonce

Ølgod: 1. juli i 1970 overtog Godtfred Møller Kristensen gården fra sin far på Hjeddingvej i Ølgod. Således blev han sjette generation og ottende slægt på stedet efter at have færdiggjort sin uddannelse på Kjærgård Landbrugsskole. Nu fejrer Godtfred Møller Kristensen sit 50 års jubilæum som selvstændig landmand.

- I 1970 startede jeg med 14 køer og 14 opdræt samt seks grisesøer, siger Godtfred Møller Kristensen.


Jeg har siden 1970 købt flere gårde, men den første glemmer man ikke.

Godtfred Møller Kristensen, 50 års jubilar i landbruget


I dag har Godtfred og sønnen Allan Møller, der går i sin fars og slægts fodspor, 580 køer plus opdræt.

- Jeg har siden 1970 købt flere gårde, men den første glemmer man ikke. Den blev købt af Anders Jakobsen og var en længere handel, som måtte afbrydes af en gang smørrebrød. Det brød isen, så Anders tilsidst rejste sig og gav hånd og sagde, at den gård skal I eje, siger Godfred Møller Kristensen, der har købt mange gårde efterfølgende.

Annonce

Ingen stagnering i faget

I de 50 år, Godtfred har været i gang, har der været en rivende udvikling i landbruget. Godtfred har gjort en dyd ud af at følge med tiden og fremskridtet og har altid været glad for nye tiltag i sit fag.

- Det har været 50 dejlige år med de udfordringer, som arbejdslivet nu engang byder på over de fem årtier, siger Godtfred Møller Kristensen.

Godtfred forventer at sælge resten af ejendommen til sønnen Allan i 2020, som har været en del af det hele de seneste 20 år, så flammen bæres videre i landbrugsfaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce