Annonce
Vejen

Golfbanen flytter fra Stationen til Byen

Det bliver alligevel ikke her, hvor Stationsskolen lå engang, at Holsted Lokalråd bygger sin minigolfbane. Projektet flyttes til plænen mellem Højmarksvej og Søndergade, hvor Medius kan udlevere køller og bolde. Foto: Steen Rasmussen
Holsted Lokalråd sørger for kampvalg, når der er årsmøde på tirsdag.

HOLSTED: Minigolfbanen i Holsted flytter, før den overhovedet er bygget.

Lokalrådet, som står bag projektet til en halv million kroner, har fået kommunens velsignelse til at bygge banen på plænen overfor Højmarkskolen og Medius. Planen om at bygge på grunden, hvor Stationsskolen tidligere lå, er droppet.

- Pladsen ved Højmarkskolen er på flere måder en bedre en bedre løsning. Der er den synlig for alle, og der kan Medius stå for udlevering af køller og bolde, fortæller Leif Lastein, formand for arbejdsudvalget.

På tirsdag kl. 18 er der årsmøde i lokalrådet, hvor minigolfbanen kan drøftes. Rådet vil gerne have alle meninger frem og lokker med gratis aftensmad til mødet på Centralhotellet. Man skal bare huske at hente spisebilletter på OK-benzinstationen ved motorvejen.

Lokalrådet vil også gerne have debat om bestyrelsens sammensætning og lægger derfor op til kampvalg. Man har foruden de, der er på valg - John Lundorff, Jan Møller Pedersen, Karsten Gude og Leif Lastein - fået tilsagn fra en lille håndfuld borgere, som er klar til at kandidere. Pludselig er der altså mulighed for at nogle af de nuværende bestyrelsesmedlemmer at trække sig uden dårlig samvittighed og pres.

- Vi håber, at Holsted-borgere vil komme og deltage og drøfte, hvordan vi i fællesskab kan gøre Holsted endnu smukkere, og et endnu mere attraktivt sted at bo, siger formand Brian Thaysen.

Stemmeberettiget og valgbar til lokalrådet er enhver borger bosiddende i ”Holsted Valgdistrikt”, som har stemmeret ved kommunalvalg.

Annonce
Minigolf-udvalget beestår af Leif Lastein, Mona Christensen, Jan Møller Pedersen og Frede Uhrskov. De har samlet den halve million kroner, som der er brug for. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce