x
Annonce
Sport

Golfkollegerne udnævner McIlroy til Årets Spiller

Usa Today Uspw/Ritzau Scanpix
Ligesom i 2012 og 2014 modtog Rory McIlroy hæderen som Årets Spiller på PGA Touren.

Golfspilleren Rory McIlroy kan for tredje gang smykke sig med titlen Årets Spiller på PGA Touren.

Prisen bliver uddelt efter en afstemning blandt de professionelle golfspillere, og her var der altså flest stemmer på den 30-årige nordirer.

McIlroy vandt for to uger siden sæsonfinalen, PGA Tour Championship, i Atlanta og kan nu krone en stor sæson med mere hæder.

- Jeg kunne ikke være mere stolt over, hvad jeg har opnået i denne sæson.

- Det største kompliment du kan få, er når dine kolleger føler, du har præsteret noget særligt. Jeg meget ydmyg og beæret over, at de øvrige spillere har tildelt mig denne pris, siger McIlroy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Rory McIlroy vandt i marts The Players Championship, tre måneder senere triumferede han i Canadian Open, inden han altså afsluttede PGA-sæsonen med at vinde sæsonfinalen.

De nærmeste konkurrenter i afstemningen om prisen som årets PGA-spiller var Brooks Koepka, Matt Kuchar og Xander Schauffele.

McIlroy, der i sin karriere har vundet fire majors og 17 PGA-turneringer, modtog også hæderen i 2012 og 2014.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce