Annonce
Erhverv

Google har ved en fejl optaget private samtaler

Hannah Mckay/Reuters
Den stemmestyrede tjeneste, Google Assistant, har ved en fejl optaget brugernes samtaler, uden de vidste det.

Den amerikanske software- og it-virksomhed Google erkendte torsdag, at virksomhedens stemmestyrede tjeneste, Google Assistant, ved en fejl, i nogle tilfælde har optaget samtaler, uden at brugerne havde bedt om det.

Desuden har en sprogekspert, som Google har samarbejdet med, delt lydoptagelser med den belgiske tv-station VRT. Ifølge Google har eksperten dermed brudt virksomhedens datasikkerhedspolitikker.

Ifølge VRT har mediet lyttet til mere end 1000 optagelser fra brugere i både Belgien og Holland, der har den stemmestyrede tjeneste. 153 af optagelserne var optaget ved en fejl.

De berørte brugere har blandt andet haft samtaler om deres privatliv, og nogle af optagelserne indeholder personfølsomme informationer.

- Vi gennemgår vores sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre, at en lignende situation sker igen, oplyser Google i en pressemeddelelse.

Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef for Google i Danmark, fortæller, Google samarbejder med sprogeksperter rundt om i verden for at forbedre tjenesten.

- Dette arbejde er vigtigt for at udvikle den teknologi, der styrer produkter som Google Assistant. Sprogeksperter gennemgår kun omkring 0,2 procent af alle lyduddrag, og disse er ikke forbundet med brugernes konti som en del af gennemgangsprocessen, siger Jesper Vangkilde.

Google Assistant findes på både Android-telefoner, Apples iPhones og andre Google-produkter såsom højttaleren Google Home.

Normalt bliver Google Assistant kun aktiveret med enten at trykke på en knap, eller ved at man siger "hej Google" eller "okay Google".

I nogle tilfælde optagede tjenesten også samtaler, når ordet "Google" blev nævnt i eksempelvis en samtale.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce