Annonce
Erhverv

Google overvejer dansk datacenter og køber grund ved Aabenraa

Midt i overvejelser om at bygge datacentre på dansk jord køber Google ny grund i Kassø ved Aabenraa.

Google overvejer at etablere et nyt datacenter på dansk jord og har derfor købt en grund på 131 hektar i Kassø ved Aabenraa. Det oplyser Google i en pressemeddelelse.

Google købte i juni i år en 73,2 hektar stor grund i Fredericia med samme hensigt.

- På nuværende tidspunkt har vi ikke planer om at bruge grundene, men vi vil gerne sikre os muligheden for at ekspandere vores datacentre i Europa, hvis vores arbejde kræver det, siger Helle Mayor, kommunikationsansvarlig for Google Danmark.

- Vi forventer dog ikke at tage nogen beslutninger om dette i den nærmeste fremtid, lyder det i en pressemeddelelse fra den amerikanske gigantvirksomhed.

Et datacenter er et serverrum i meget stort format. Det indeholder en virksomheds eller en myndigheds servere, som holder gang i produktion, salg eller forskellige platforme - såsom Googles søgemaskine eller Apples iTunes.

Den mulige udsigt til to datacentre i Aabenraa Kommune glæder borgmester Thomas Andresen (V).

- Jeg er glad for og stolt over Googles valg af Aabenraa Kommune. Det bekræfter os i, at vi har potentialet til at udvikle os til en reel datacenterklynge for verdens største IT-koncerner, siger han i en pressemeddelelse.

Flere store virksomheder har datacentre på dansk jord i tankerne.

Apple er i gang med at opføre et stort datacenter i Viborg og har også købt en grund til samme formål ved Aabenraa. Ifølge Jydske Vestkysten er det nabogrunden, som Google nu har opkøbt.

I januar offentliggjorde Facebook lignende planer i Odense.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce