Annonce
Sønderborg

Advokat får ny stor bøde: Grov tilsidesættelse af god advokatskik

Der er afsagt kendelse i Advokatnævnet, som betyder, at advokat Jette Pertou skal betale 100.000 kroner i bøde. Modelfoto
Advokat Jette Pertou udtræder efter mindre end halvandet år som partner og medejer af Kjems Advokatfirma i Gråsten. Det sker efter hun har modtaget endnu en bøde fra Advokatnævnet for grov tilsidesættelse af god advokatskik.

Gråsten: I denne uge trådte advokat Jette Lis Pertou ud af direktionen i Kjems Advokatfirma ApS. Det er sket som en konsekvens af den store bøde på 100.000 kroner, hun 28. februar fik af Advokatnævnet. Jette Pertou har de seneste ti år fået yderligere fire større bøder ved kendelser i Advokatnævnet. Den seneste på de 100.000 kroner har hun fået, fordi hun ikke udleverede sagsakter og penge fra klientkonti, selv om en advokatkollega, der havde overtaget sagen, mange gange rykkede for det.

Advokatnævnet slår i kendelsen fast, at Jette Pertou "groft har tilsidesat god advokatskik".

Sagen begyndte i maj 2018, da to klienter ønskede at skifte forsvarer. Det var en lejesag og en personskadesag. Den nye advokat Mogens Larsen fra Sønderborg bad utallige gange om at få sagsakterne og indestående på klienternes konti. Men Jette Pertou svarede undvigende, lovede at sende eller komme personligt med sagsakterne. Men gentagne gange aflyste hun, udsatte eller også hørte den nye advokat ikke fra hende. Hun reagerede ikke - eller holdt den nye advokat hen.

21. september 2018 havde den nye advokat tabt tålmodigheden.

" Jeg synes, du har fået rimelig lang snor, og desværre alene benyttet denne til at holde mig unødigt hen. Jeg har nu tabt tålmodigheden og med den konsekvens, at jeg nu anmoder Advokatsamfundet om at pålægge dig at udlevere sagsakterne i de to sager, samt overføre de nævnte indestående …", skriver advokaten til Jette Pertou. Ifølge kendelsen har Jette Pertou angiveligt endnu ikke afleveret sagsakterne til den nye advokat.

Jette Pertou har - trods flere rykkere - ikke fremsendt bemærkninger til Advokatnævnet til klagen.

Gik i sort psykisk

JydskeVestkysten har heller ikke haft succes med at få en kommentar fra Jette Pertou. Men advokat og partner i Kjems Advokatfirma, Hans Henrik Wurlitzer, forklarer, at Jette Pertou har det psykisk dårligt, og at han udtaler sig i sagen.

- Hvorfor udleverede hun ikke bare de sagsakter og overførte indestående på de klientkonti?

- Hun er gået i sort rent psykisk. Hun har ikke kunnet overskue det, og jeg bliver først onsdag i denne uge klar over, at hun har nogle klagesager. Dem kendte jeg ikke til, og det er på grund af de sager, at hun nu er udtrådt af direktionen, og hun vil heller ikke i fremtiden være partner - altså en del af ejerskabet. Det er vi helt enige om. Hun er dog stadig ansat i firmaet, siger Hans Henrik Wurlitzer. Han vil være eneejer af Kjems, der er et snart hundredårigt advokatfirma. Han understreger, at "firmaets økonomi er bundsolid". Jette Pertou har kun været partner siden november 2017.

- Jeg overtager en del af Jettes opgaver, så hun kan få samlet sig selv. Hun har det rigtigt dårligt nu, siger Hans Henrik Wurlitzer. Han bekræfter, at indestående på klientkonti er overført, og at sagsakterne vil live udleveret til den nye advokat i den kommende uge.

- Det er advokat Mogens Larsen, og jeg har en aftale om at udlevere dem på tirsdag, da det ikke har kunnet lade sig gør i denne uge, siger Hans Henrik Wurlitzer.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sønderborg

Se billederne: Storbrand lagde fire fabrikshaller i ruiner

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Annonce