Annonce
Sønderborg

Gråsten Fjerkræ får ny bestyrelsesformand

Susanne Tranbjerg Jensen købte i 2007 Gråsten Fjerkræ sammen med ægtefællen Gunder P. Jensen. Privatfoto
Den sønderjyske familieejede fjerkræproducent Gråsten Fjerkræ A/S i Kværs fortsætter det generationsskifte, som blev sat i gang i 2015.

Kværs: Administrerende direktør Susanne Tranbjerg Jensen er udpeget til ny bestyrelsesformand for Gråsten Fjerkræ A/S i Kværs.

En position som ægtefællen Gunder P. Jensen har beklædt siden 2013. Han bliver fremover administrerende direktør i en af koncernens øvrige virksomheder.

Susanne og Gunder Jensen købte Gråsten Fjerkræ i 2007 og har siden udviklet virksomheden, så den i dag hører til en af de toneangivende leverandører af fjerkræ.

Annonce

Selskabets produkter er flere gange hædret, ligesom kokkelandsholdet har anvendt virksomhedens berberi-and i en af sine internationale konkurrencer.

Susanne Tranbjerg Jensen vil fortsat have det overordnede administrative ansvar og vil som bestyrelsesformand også beskæftige sig med selskabets langsigtede strategi.

Søn bliver forfremmet

Den opgave vil hun blandt andet løse sammen med sønnen Alex Sune Jensen, der er udset til på sigt at overtage virksomheden.

35-årige Alex Sune Jensen bliver i forbindelse med ændringen på formandsposten udnævnt til underdirektør og får ansvaret for produktion og indkøb.

Det er Susanne Tranbjerg Jensen og sønnen Alex Sune Jensen, der ejer samtlige aktier i Gråsten Fjerkræ A/S.

Ansvaret for den daglige service og overordnede kundekontakt varetages fortsat af svigersøn og salgschef Hans Møller.

Datteren Birgitte Møller er også aktiv i virksomheden, hvor hun blandt andet er ansvarlig for udvikling og innovation samt selskabets gårdbutik-koncept.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Smittetal i Kolding er næsten fordoblet på 11 dage: Flere børn og unge bliver smittet nu

Annonce