Annonce
Sønderborg

Gråsten Skole indsamlede mest plastaffald i hele Syddanmark

Eleverne ​Trine Alnor Hansen, Mathias Christiansen, Caroline Mølholm, Mikkel Jensen Steenholdt, Niklas Hjort Bang og Maria Frederiksen Christensen er her alle i gang med at kategorisere det plastik, de fandt i naturen. Privatfoto
Masseeksperimentet 2019 løb af stablen i september sidste år, hvor en stor del af landets skoleelever var på gaden for at indsamle plastaffald. Nu har en samlet optælling vist, at Gråsten Skole var den skole i Syddanmark, der indsamlede mest affald.

Gråsten: I september 2019 var elever fra Gråsten Skole rundt i naturen i Sønderborg Kommune med et enkelt formål: At indsamle plastaffald, og en optælling har nu vist, at netop Gråsten Skole var den skole i Syddanmark, der samlede mest plast, nemlig hele 994 stykker af slagsen.

Indsamlingen skete som led i Masseeksperimentet 2019, som er arrangeret af det nationale naturfagscenter, Astra. Det har til formål at forsøge at kortlægge, hvor omfattende problemet er med plastik i naturen, og resultatet er desværre ikke opløftende.

- Det er tankevækkende, at det plastaffald, eleverne finder, hverken er industriaffald eller husholdningsaffald, men næsten udelukkende plastaffald, som folk bare smider fra sig, mens de sidder, går, cykler eller kører. Og det gælder i alle egne og al slags natur, siger Kristian Syberg, der er lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet, i en pressemeddelelse.

Annonce

Om indsamlingen

I Region Syddanmark deltog 11.360 elever fra 139 grundskoler og ungdomsuddannelser.

Eleverne indsamlede plastaffald i samtlige syddanske kommuner.

Det foregik systematisk efter en videnskabelig protokol på udvalgte, afgrænsede områder i september 2019. I alt 57.000 elever lavede samlet 3.548 indsamlinger over en strækning, som var 354,8 kilometer lang med varierende bredde. For hver kilometer blev der gennemsnitligt indsamlet 1.054 stykker plastik.

Kun under 2 procent af områderne var uden plastaffald.

Eleverne har indsamlet de mange stykker plast i syv forskellige naturtyper. Grøftekanten er den mest populære affaldsplads for engangsplast, efterfulgt af markvej, vandløb og sø, strand, park, klitter, mens skov kommer ind på en sidsteplads.

Mange cigaretskod

Resultatrapporten fra Masseeksperimentet viser, at knap hvert tredje af elevernes fund er henkastede cigaretfiltre, svarende til 112.000 styk på landsplan. Dermed er cigaretskod på en suveræn førsteplads.

- Cigaretfiltrene, som faktisk består af plast, er et problem, fordi filtrene indeholder tungmetaller og kræftfremkaldende stoffer, som kan være skadelige for dyr, planter og miljø, og det tager år, før filtrene er væk. Alligevel smider folk rask væk skod og anden engangsplast ud i naturen, formentlig fordi produkterne ikke har nogen værdi for os, siger Kristian Syberg.

Udover cigaretfiltrene består engangsplastaffaldet især af chipsposer og slikpapir, som er nummer 3 på listen. Bæreposer er på en 7. plads, efterfulgt af plastkapsler og låg og plastkopper og låg. Nummer 2 på listen er plaststykker på mindre end 50 centimeter.

På landsplan deltog i alt 57.000 elever, og der blev indsamlet plastaffald i 92 ud af 98 kommuner. På landsplan fandt eleverne 374.082 stykker plastaffald i den danske natur.

Efter indsamlingen stykkede eleverne en planche sammen, der blandt andet skulle vise, hvilke typer af plastik de fandt. Privatfoto
Eleverne arbejdede bagefter med at identificere, hvad de forskellige typer af plast indeholder. På billedet her er det Trine Alnor Hansen, Caroline Overgaard Hansen og Mie Huan Schøne. De går alle i 8.b på Gråsten Skole. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce