Annonce
Udland

Grækenland lukker migrantlejre og åbner nye med strenge regler

Elias Marcou/Reuters

Tre overfyldte græske migrantlejre erstattes af lukkede lejre, hvor migranterne vil være låst inde.

Grækenland vil lukke de tre største migrantlejre på de græske øer, der ligger nær Tyrkiets kyst i Det Ægæiske Hav.

Det oplyser den græske regering onsdag.

Blandt lejrene, der bliver lukket, er den berygtede og overfyldte Moria-lejr. 15.000 personer vurderes at være klemt sammen i lejren under trange kår. Lejren er bygget til at huse 3000 migranter.

Beslutningen om at lukke lejrene sker, fordi den nyvalgte, konservative græske regering ønsker at have bedre styr på migrationen til landet.

De nye lejre har en kapacitet på omkring 5000 personer. Her vil identificering, flytning og udvisning af migranter foregå.

- De (migranterne, red.) kan ikke bare cirkulere rundt i landet uden begrænsninger. Vi vil gerne sende et klart signal til dem, der skulle planlægge eller overveje at komme ulovligt til landet.

- De bør indse, at hvis de giver penge til en menneskesmugler, så er det penge, som vil være tabte, siger Stelios Petsas, der er talsmand i den græske regering, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det bliver forbudt for migranter at bevæge sig frit ud og ind af de nye lejre.

De vil i stedet blive låst inde i lejrene, indtil de enten tildeles flygtningestatus og sendes til det græske fastland, eller indtil de bliver afvist og sendt tilbage til Tyrkiet. Det oplyser regeringen onsdag.

Lejrene, der lukkes, ligger på øerne Lesbos, Chios og Samos. De huser i øjeblikket omkring 27.000 personer.

Også mindre lejre på de græske øer Kos og Leros vil blive forandret og udvidet, så de kommer til at ligne de nye lejre. Det siger Alkiviadis Stefanis, der er regeringens særlige migrantkoordinator.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce