Annonce
Aabenraa

Grænsebyer er tabere i kampen om indbyggerne

Jan Riber Jakobsen oplever, at der er flere tyske par med børn, der slår sig ned i Padborg. Arkivfoto: Michael Christiansen
Det er to byer, der støder op til den dansk-tyske grænse, der har mistet flest indbyggere gennem de sidste 10 år i Aabenraa Kommune.

Padborg: - DSB er blevet udfaset i Padborg gennem de sidste 10 år, og det har kostet mange arbejdspladser og indbyggere. Det har haft en kæmpe betydning for byen og ikke mindst handelslivet.

Byrådspolitikeren Jan Riber Jacobsen (K) bor i Padborg, og han er ikke specielt overrasket over, at netop Padborg er den by i Aabenraa Kommune, der gennem de sidste 10 år har mistet flest indbyggere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at Padborg har mistet 191 indbyggere i perioden fra 2010 til 2019.

Udfasningen af DSB er ikke den eneste grund til det faldende indbyggertal.

- Transportbranchens stigende brug af udenlandske chauffører har også haft en betydning, og det samme gælder lukningen af Frøslev-Padborg Skole, siger Jan Riber Jacobsen.

Inden for det sidste år har Padborg dog haft en stigning i antallet af indbyggere på 29, og det har politikeren også en mulig forklaring på.

- Der kommer en del par fra Tyskland til Padborg for tiden og slår sig ned, så jeg tror, udviklingen vender, siger Jan Riber Jacobsen.

Annonce
Der kommer en del par fra Tyskland til Padborg for tiden og slår sig ned, så jeg tror, udviklingen vender.

Jan Riber Jacobsen, politiker

Det halter i Kruså

Det er ikke kun Padborg, der som grænseby har mistet mange indbyggere. I Kruså, der også kun ligger et stenkast fra den dansk-tyske grænse, går det også den forkerte vej. Kruså har mistet 131 indbyggere i en 10-årig periode, og bare inden for de sidste år har 46 personer forladt byen.

- Der er en del, der har valgt at bosætte sig syd for grænsen, men det er efterhånden blevet dyrere at købe bolig i Flensborg, så jeg ser optimistisk på fremtiden for Kruså og omegn, siger byrådspolitiker Jens Wistoft (V), der selv bor i Kiskelund ved Kruså.

- Jeg fornemmer, at der er flere unge mennesker, der køber gamle huse op og renoverer dem, fordi det er billigt, så jeg tror, udviklingen for Kruså vil vende. Der skal et generationsskifte til, og det mener jeg også er på vej, fortsætter han.

Hostrupskov hitter

Det er måske ikke overraskende, at det er Aabenraa, der har haft den største stigning i antallet af indbyggere over de sidste 10 år. 546 flere borgere er der kommet til i Aabenraa, men Hostrupskov skiller sig også ud i positiv retning. Indbyggertallet i Hostrupskov er steget fra 400 til 483 de sidste 10 år.

I Hostrupskov bor byrådspolitiker Rasmus Elkjær Larsen (K), og han er ikke overrasket over den store stigning.

- Det er et skønt sted at slå sig ned. Der er roligt og en dejlig natur. Samtidig er Stubbæk Skole et godt sted. Vi vil nødigt flytte herfra, og det gælder også for vores naboer, siger Rasmus Elkjær Larsen.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er 26 byer i Aabenraa Kommune lige nu med over 200 indbyggere, der er kriteriet for at kunne blive kaldt en by. I 2010 var der 27 byer, men Bjerndrup er røget under det magiske tal og hører derfor under landdistrikter.

Samlet set har Aabenraa Kommune mistet 943 indbyggere over en 10-årig periode, og der bor lige nu 59.035 personer i kommunen.

Kilde: Danmarks Statistik
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce