Annonce
Aabenraa

Grænsedysten blev løbet i Hjelm Skov

OK Syd sørgede for, at kun få løbere var samlet ad gangen ved start og mål i Grænsedysten i Hjelm Skov. PR-foto

SØNDERJYLLAND: Kr. himmelfarts dag stod orienteringsklubben OK Syd for den 46. Grænsedysten, som blev løbet i Hjelm Skov i Aabenraa. 104 løbere i alderen 12-80 år var samlet. De fleste kom fra Syddanmark, men der var også løbere fra Nordtyskland, Sjælland og Nordjylland.

- På grund af coronareglerne spredte vi starten, så der kun var få løbere i start og mål samtidigt, fortæller stævnelederen, Rasmus Ejlersen, i en pressemeddelelse.

Coronareglerne betød også, at det blev et stævne uden hverken stævneplads, klubtelte eller hædring af vinderne. Ligeledes måtte selve den traditionelle venskabsdyst mellem orienteringsklubberne i Syddanmark og Nordtyskland udgå.

Annonce

- Så der manglede noget. Men det er turen i skoven, der er højdepunktet for løberne, og orienteringsklubber over hele landet glæder sig bare over, at udendørs idræt nu så småt er ved at genåbne i de kendte former, siger Rasmus Ejlersen.

Han er også næstformand i orienteringsklubben OK Syd, som dækker Aabenraa og Sønderborg og har godt 80 medlemmer. /JV

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce