Annonce
Sydjylland

Grænselandet jubler over motorvejsafgiftens forlis

Erhvervslivet frygtede blandt andet, at motorvejsafgiften ville koste tusinder af arbejdspladser i græænsehandlen. Arkivfoto: Martina Metzger.
I Slesvig-Holsten frygtede man konsekvenserne for turisme og erhvervsliv som følge af den planlagte motorvejsafgift, der nu er kendt ulovlig af EU-domstolen.

FLENSBORG: I grænselandet vækker det lettelse, at EU-domstolen i Luxembourg har afvist de tyske planer om at indføre motorvejsafgift.

- Jeg er tilfreds med, at dette vanvid ikke bliver til noget, siger den slesvig-holstenske trafikminister Bernd Buchholz fra det liberale FDP.

Også erhvervslivet glæder sig.

- For Slesvig-Holsten med den omfattende trafik på tværs af grænsen til Danmark er det et godt signal, siger Uli Wachholtz, der er præsident for arbejdsgiverforeningernes sammenslutning, Unternehmensverbände Nord.

Annonce

Jeg er tilfreds med, at dette vanvid ikke bliver til noget.

Trafikminister Bernd Buchholz.

Ville diskriminere

EU-domstolens dommere besluttede tirsdag, at motorvejsafgiften er i modstrid med europæisk ret. Kun udenlandske trafikanter skulle i praksis betale afgiften, fordi tyske bilisters ejerafgifter ville blive nedsat tilsvarende. Der er diskrimination af udenlandske bilister, anførte domstolen.

Vejafgiften blev for tre år siden presset igennem af den daværende, tyske trafikminister Alexander Dobrindt fra det bayerske CSU.

Bernd Buchholz har løbende kritiseret Dobrindt og koalitionsregeringen i Berlin for den motorvejsafgift, der nu er kæntret. Kritikken har også gået på, at det i stigende grad blev tvivlsomt, om afgiften overhovedet ville give den tyske stat merindtægter.

- I årevis har vi beskæftiget os med noget, som i den sidste ende ville have indbragt intet eller kun ganske lidt, konstaterer Bern Buchholz.

Derfor opfordrer han forbundsrepublikkens nuværende trafikminister, Andreas Scheuer, til endegyldigt at skrinlægge planerne. I stedet foreslår den slesvig-holstenske minister en CO2-afgift.

Også hos det dansk-frisiske SSW er partiformand Flemming Meyer yderst tilfreds.

- Konsekvenserne havde været katastrofale for erhvervsliv og turisme i det dansk-tyske grænseland, mener Flemming Meyer.

Glad overborgmester

Samme holdning har overborgmester Simone Lange i Flensborg.

- Vi kan kun modtage dommen med tilfredshed. Netop i vores grænseregion, havde motorvejsafgiften været en forhindring, forklarer hun.

En enkelt dråbe malurt er der dog i overborgmesterens glædespokal. Det centrale, tyske motorregister med adresse i Flensborg var udset til at skulle administrere motorvejsafgiften, hvilket ville have skabt 700 nye arbejdspladser i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce