x
Annonce
Læserbrev

Grænseovergang i Sæd

Læserbrev: En af de mest befarne landeveje i Danmark er hovedvej 11, fra Thisted til Sæd grænse. Om sommeren kører turisterne, som kommer fra syd, på motorvejen fra Hamborg til ca. Husum, og derfra så ad hovedvej B5 syd for grænsen til A11 og videre mod nord. Det har McDonald set, og firmaets restaurant i Tønder er da også deres mest omsættende i Danmark. Det har Burger King så også fundet ud af, og bygger nu en ny restaurant ved siden førnævnte McDonalds.

Hvad vil jeg så sige med det ? Jo, når trafikanterne fra syd kommer ind i det danske land, møder på venstre side den gamle toldbygning. Den har nu, med små afbrydelser, stået tom i næsten 20 år. Det var i sin tid Dansk Folkeparti der købte bygningerne, kan jeg huske.

Kære Dansk Folkeparti, ville det ikke være på sin plads, at man holder sin ejendom i en rimelig pæn stand. Det er det første indtryk man får af Danmark, når man kommer over grænsen fra syd.

Anette Bruun Petsen abr@jv.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Forældre fra Esbjerg tør ikke at sende børnene afsted: - Mine børn skal ikke være forsøgskaniner

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce