Annonce
112

Grænseoverskridende landmænd får kodelås

Landmand Henrik Godtborg Hansen fik problemer, da grænserne blev lukket. Han kan ikke komme fra sin danske til tyske landbrugsjord. Nu er politiet klar med en løsning. Arkivfoto: Timo Battefeld
På en række af de lukkede grænseovergange langs den dansk-tyske grænse bliver der sat bomme op eller tilsvarende løsninger med kodelås.
Annonce

Frøslev: Efter lukningen af de små grænseovergange skal der åbnes mulighed for, at landmænd, der har jord og bolig i grænseområdet, kan passere grænsen med landbrugsmaskiner og dyr, hvis de har behov for det.

Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor sammen med tysk politi samt Tønder og Aabenraa kommuner fået etableret en praktisk løsning for de berørte landmænd.

Landmændene kan med den etablerede løsning benytte grænseovergangene Færisten mellem Siltoft og Rudbøl, Beierskro, Pebersmark, Sofiedal og Vilmkjær.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Praktisk vil adgangen over grænsestregen ske ved, at der opsættes bomme eller lignende foranstaltninger med kodelås. Og den praktiske løsning ventes at være på plads senest ved ugens udgang.

- Det er fortsat vores fokus, at landmændene også i denne ekstraordinære situation kan få dagligdagen til at fungere med mindst mulig ulempe, siger politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce