Annonce
Udland

Græske øboer strejker og kræver tusindvis af migranter flyttet

Elias Marcou/Reuters

"Vi vil have vores øer tilbage". "Vi vil have vores liv tilbage, lyder nogle af slagordene fra demonstranter.

På de græske øer Lesbos, Samos og Chios protesterer lokalbefolkningen mod migrantlejre og kræver tusindvis af asylsøgere flyttet. Der er onsdag generalstrejke på de tre øer. Alle offentlige kontorer og tjenester er lukket, og der er sent på dagen varslet demonstrationer i gaderne.

- Vi vil have vores øer tilbage. Vi vil have vores liv tilbage, lyder nogle af slagordene fra demonstranterne.

I Moria, som er den største migrantlejr på Lesbos, er der over 19.000 asylansøgere. Lejren har kapacitet til at tage imod 2840 mennesker.

Situationen er lige så vanskelig på de andre øer, hvor forholdene gentagne gange er blevet kritiseret af menneskerettighedsgrupper og humanitære organisationer.

Den græske regering fremlagde i november planer om at bygge større lejre på Lesbos, Chios, Samos, Kos og Leros, hvor der for tiden er i alt 42.000 migranter og flygtninge.

I de overfyldte lejre er der mange spændinger, og der bryder ofte vold ud.

Den lokale befolkning er imod større lejre. De kræver mindre lejre efter at have taget imod tusindvis af asylsøgere gennem de seneste fem år.

Grækenland blev sidste år igen det land, som de fleste migranter søger til for at komme ind i EU. Mange af dem er på flugt fra krig og fattigdom i Afrika, Sydasien og Syrien.

FN's flygtningeorganisation har registreret over 55.000 nyankomne fra havet og over 14.000 via landegrænsen til Tyrkiet.

Kun en lille brøkdel af migranterne får adgang til det græske fastland. De øvrige kommer til at tilbringe måneder i lejrene, mens de venter på, at deres asylansøgninger behandles.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kultur

Paul C om at beholde to stjerner: Vi fejrede det med en potte te

Annonce