Annonce
Udland

Grøn bølge står til at ramme det schweiziske valg

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Debatten om smeltende gletsjere og klimaforandringer fylder blandt de i alt 5,3 millioner schweiziske vælgere.

Klimabevidste schweiziske vælgere står til at give de grønne partier hidtil uset støtte ved det parlamentsvalg, der finder sted søndag.

Således kan Grüne Partei der Schweiz gå tre procentpoint frem til knap 11 procent af stemmerne. Og samtidig ventes også en fremgang til det mindre og mere centrumorienterede Grünliberale Partei.

Tilsammen kan det give de grønne partier op mod 18 procent af stemmerne. Det viser målinger fra tv-stationen SRF ifølge Reuters.

Samtidig ventes den store vinder ved det seneste parlamentsvalg, det indvandrerkritiske SVP, at gå tilbage. Flere peger derfor på en ændring i sammensætningen af regeringen, Forbundsrådet.

Miljødebatten er taget til i alpelandet, hvor smeltende gletsjere er et meget synligt tegn på temperaturstigninger.

Hele året har der været klimademonstrationer. For blot en måned siden blev der holdt et "begravelsesoptog" for Pizol-gletsjeren, der ifølge BBC har mistet 80 procent af sin masse siden 2006.

- Der er en dyb vedvarende forandring i det, der bekymrer folk, og en ny bevidsthed om emnets vigtighed, siger Pascal Sciarine, politolog ved Universitet i Geneve, ifølge Reuters.

- Den ventede fremgang til de grønne partier kan klart forklares med miljømæssige bekymringer om klimaforandringer.

Men selv om de to grønne partier skulle gå meget frem, betyder det ikke, at de er sikret en plads i den schweiziske regering.

Tingene fungerer nemlig anderledes i Schweiz end i andre europæiske lande.

De 5,3 millioner stemmeberettigede schweizere stemmer om de 200 pladser i underhuset og 46 pladser i overhuset. De to kamre vælger så i december regeringen, som bliver kaldt Forbundsrådet og består altid af syv ministre.

De seneste 60 år er pladserne i Forbundsrådet blevet fordelt mellem de samme fire partier, nemlig SVP, centrum-venstre-socialisterne hos SP, det liberale FDP og det kristendemokratiske CVP.

Det er sket i henhold til det, som schweizerne kalder den "magiske formel".

Den kan ændres for at afspejle de seneste resultater og skal være med til at sikre politisk stabilitet i landet.

De grønne partier lægger ikke overraskende op til, at den "magiske formel" ændres. Så kan de nemlig få en plads i regeringen.

Men politiske analytikere siger ifølge Reuters, at det er usandsynligt, at de grønne partier kommer med.

Traditionen i Schweiz er nemlig, at partier skal vise fremgang ved to valg i træk, før det viser sig i Forbundsrådets sammensætning.

Størstedelen af vælgerne har brevstemt i løbet af de seneste uger, skriver nyhedsbureauet dpa. Valgstederne lukker klokken 12.00 søndag.

Schweiz regeres på regionalt plan i 26 delvis selvstyrende enheder, kantoner, med en høj grad af direkte demokrati.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Haderslev

Møde for 600 utilfredse naboer: Fleksible F-35 støj kompensationer fik kritik

Annonce