Annonce
forside

Grøn energi. Ingen plads til kæmpevindmøller

Bent Stubkjær mener i JV den 31. januar, at han er i chok over beslutningen fra økonomiudvalget.

Bent Stubkjær har formentlig ikke været bevidst om, at Vejen Kommune for år tilbage igangsatte en større undersøgelse for at finde ud af, om der kunne opstilles kæmpevindmøller i Vejen Kommune. En grundig og langvarende proces for både kommunen og de involverede lodsejere og naboer.

Denne proces endte ud med næsten et enigt byråd samt en stor lokal opbakning på over 2.000 underskrifter mod kæmpevindmøller i Vejen Kommune. Resultatet af processen, borgmesteren meldte ud: Nu er der undersøgt muligheden for at opstille kæmpevindmøller og fundet, at der ikke er plads i Vejen Kommune.

Efterfølgende i august 2015 udarbejdede Vejen kommune til stor undren administrationsgrundlaget. Da der blev spurgt ind til dette tiltag, blev vi beroliget med, at som kommune har de pligt til at sagsbehandle, hvis der mod forventning skulle komme en ansøgning på kæmpevindmøller i kommunen.

Bent Stubkjær mener, han har opfyldt kravene i administrationsgrundlaget. Dette er ikke korrekt. Ved en rundspørge i området har der været spurgt cirka 120 mennesker i en radius på 1200 m fra kæmpevindemøllerne. Der er kun seks tilhængere af projektet. Tilhængerne er alle økonomisk involveret i projektet, så de må betegnes som inhabile.

Bent Stubkjær mener, at Vejen Kommune ikke bidrager til den grønne omstilling, som regeringen har pålagt kommunerne. Dette er ikke korrekt, Vejen Kommune har givet tilladelse til flere solcelleanlæg og biogas i Holsted, som også er under udvidelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce