Annonce
Vejen

Grøn profil skal lokke unge til Hovborg

Hovborg Erhvervsklub havde inviteret børsmægler Lars Persson, kendt fra Millionærklubben på Radio 24syv, til at indlede årsmødet. Foto: Steen Rasmussen
Erhvervsklubben efterlyser nye byggegrunde til både virksomheder og parcelhuse.

HOVBORG: Grøn er fremtidens kulør - også i Hovborg, hvor Erhvervsklubben øjner en chance for, at en grøn og bæredygtig satsning kan lokke nye borgere til.

- Vi bor midt i et område med masser af natur, store plantager og vandrestier, vi har mange økologiske landbrug, vi har grøn turisme, og vi har en levende by med sammenhold og tilbud. Lad os gøre det grønne budskab til vores varemærke. Jeg er sikker på, det vil have appel bl.a. til de unge, som vil være interesseret i at slå sig ned sådan et sted. Nye, engagerede borgere vil på mange måder være en fordel for hele byen og os alle, understregede Connie Skovbjerg på generalforsamlingen i Hovborg Erhvervsklub, hvor hun er sekretær og indpisker.

- I en tid, hvor vi ikke må flyve og ikke køre alt for langt, vil der være mulighed for at øge turismen i vores område. Det skal vi da udnytte, mener formand for Erhvervsklubben Thomas Peter Thøgersen. Han peger også på, at der må være rig mulighed for at opstille solcelleanlæg i området.

På mødet var der enighed om at presse på for at få kommunen til at udstykke nye byggegrunde til erhverv og parcelhuse. Specielt blev der peget på, at der bør udstykkes attraktive byggegrunde med facade direkte til Holme Å i Kroskoven.

Krovært Jørgen Jørgensen satte fokus på, at nogle bilister kører alt for stærkt på byens indfaldsveje fra vest og øst. Bump var der ikke udpræget lyst til, men forsamlingen var åben for chikaner, som kan bringe farten ned.

Tony Larsen mener, det, der burde laves først, er et regulært fortov fra campingpladsen og hyttebyen vest for Hovborg og ind til det eksisterende fortov inde i byen.

Jørgen Jørgensen blev genvalgt til bestyrelsen.

Annonce
Formand for Hovborg Erhvervsklub Thomas Peter Thøgersen aflagde beretning fra årets gang. Foto: Steen Rasmussen
Årsmøde i Hovborg Erhvervsklub. Poul Henrik Bruun i den blå skjorte var ordstyrer. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce