Annonce
Esbjerg

Grønlændere i klemme: Esbjergs svageste rammes hårdt af besparelser

Maassaannquau Brandt forbereder sig på et stød. Han er en af de brugere, der var været i aktivering på stedet. Arkivfoto: Mark Michael Hede
Oqqumut har i 15 år været en sikker havn for vestjyske grønlændere med brug for hjælp til aktivering, misbrug, ensomhed og sygdom.

Esbjerg: Grønlænderprojektet i Tovrup Gl. Skole lukkes næste år, hvis det store sparebudget vedtages. Projektet, der går under navnet Oqqumut, har løbende 30 socialt udsatte grønlændere i aktivering eller en form for jobtilbud, mens værestedet har cirka 60 brugere, hvoraf 6-7 møder op dagligt.

På værestedet er der socialt samvær samt vejledning, aftenarrangementer og praktisk hjælp. De tre ansatte socialrådgivere ledsager også brugerne til møder med jobcentrets konsulenter, hos læger og ved Familierådgivningen og lignende.

- De ansatte hjælper grønlænderne ved møder, så der ikke opstår misforståelser ved jobcentret, og så de bliver mødt som alle andre borgere, fortæller sektionslederen for stedet Thomas Knudsen.

Annonce

Besparelsen

Den årlige besparelse ved at lukke grønlændernes livline er 900.000 kroner. Oqqumut startet 2004 og blev udviklet i samarbejde med Kofoeds Skole og Det Grønlandske Hus i Odense.

Succes med misbrugsbehandling

To medarbejdere og en deltidstolk skal afskediges, mens en socialrådgiver flyttes til JobAktiv.

- Det vil betyde forringelser. De ansatte har en kæmpe viden på det her område, og er i stand til at formidle den grønlandske kultur, siger Thomas Knudsen.

Han har svært ved at se, hvem der i fremtiden skal hjælpe grønlænderne med at søge kontanthjælp, melde flytning og få råd og vejledning.

Oqqumut har haft stor succes med at flytte misbrugs- og alkoholbehandling og andre indsatser for grønlænderne til huset, der også hjælper med hjemrejse til Grønland, hvis flytningen har vist sig at være en fejltagelse. Mange af de specielle tilbud og rådgivninger vil forsvinde ved lukning af stedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce