Annonce
Indland

Grønland beder om 30 danske brandfolk til naturbrand

Handout/Ritzau Scanpix
Månedlang brand i Vestgrønland bliver ved at blusse op igen. Nu beder Grønland om hjælp fra Danmark.

Grønlands Selvstyre strækker nu våben i forhold til den naturbrand, der siden starten af juli har hærget et kæmpe område mellem Sisimiut og Kangerlussuaq i det vestlige Grønland.

Naalakkersuisut (regeringen) har derfor bedt Beredskabsstyrelsen i Danmark om at sende 30 brandfolk til at bekæmpe flammerne, der bliver ved med at skyde op fra den ulmende undergrund.

Senest blussede branden natten til mandag voldsomt op nordøst for Sisimiut, hvor den ifølge Grønlands Radio - KNR - åd to hytter, der var under opførelse.

Den lokale beredskabschef i Qeqqata Kommunia, Ole Kreutzmann, peger på, at søndagens opblussen er noget af det hurtigste, der hidtil er set i forbindelse med branden.

- Efter at vindretningen i går aftes (søndag aften, red.) ændrede sig, spredte branden sig hurtigt til et stort område, hvilket vi ikke tidligere har set, siger han til KNR.

Den mere end en måned lange kispus med ilden har fået Beredskabsstyrelsen til at sende to danske eksperter til området.

Det er på deres anbefaling, at Naalakkersuisut har besluttet at bede Danmark om de 30 brandfolk, fremgår det af en pressemeddelelse fra selvstyret.

Selv om Grønland reelt ikke har nogle træer og langt størstedelen af øen er dækket af is, er naturbrande hyppigt forekommende.

Ilden bliver slået ned, men fortsætter med at ulme i rødder og tørvelag, indtil vindpust får den til at blusse op igen.

Den aktuelle storbrand blev ifølge politiet oprindeligt startet af en rygeovn den 8. juli.

Siden har lokale brandfolk og frivillige igen og igen slået flammerne ned, men hidtil uden at få endeligt bugt med branden.

Grønland har denne sommer været præget af tørke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce