Annonce
Indland

Grønland kan være fri for is om 800 år

Steen Ulrik Johannessen/Ritzau Scanpix
En nyudviklet model har kunnet forudsige udviklingen i det grønlandske isdække de seneste årtier ret præcist.

Al isen på Grønland kan være væk om 800 år, og det vil alene give havstigninger på op til 7,3 meter.

Det konkluderer forskere fra blandt andet DTU og University of Alaska i USA.

Det er en nyudviklet og mere avanceret computermodel, som forskerne har brugt til at estimere, hvordan indlandsisen vil blive påvirket af temperaturstigningerne i de kommende mange år.

- Der er mange, der har prøvet at sige noget om klimaet fremadrettet. Men med denne her model, har vi koblet hele systemet sammen.

- Det vil sige, at vi for eksempel tager højde for oceanernes påvirkning, atmosfærens påvirkning, men også grundfjeldets påvirkning. For når isen smelter, så hæver grundfjeldet sig, og det påvirker også afsmeltningen, siger Abbas Khan, professor ved DTU Space.

Modellen har forsøgt at forudsige isens udvikling ud fra det, Abbas Khan kalder "realistiske scenarier". Det er nemlig baseret på forudsigelser om temperaturstigninger, som FN tidligere selv har brugt.

Ifølge modellens værste scenarie, hvor al is på Grønland smelter inden for de næste 800 år, vil der ske en kraftig acceleration i afsmeltningen.

- De seneste 20.000 år er der afsmeltet, hvad der svarer til cirka 4,6 meter i global havstigning. Så der står altså til at afsmelte en langt større mængde på 800 år, end der er smeltet på 20.000.

- Og så skal man huske på, at for 20.000 år siden, var vi midt i en istid, hvor for eksempel Danmark, Norge og Sverige var helt dækket af is, siger Abbas Khan.

I løbet af de seneste årtier er der ifølge forskerne smeltet is på Grønland svarende til en årlig stigning i havene på en halv millimeter.

Og selv ved det mildeste scenarie, hvor temperaturen kun stiger med én grad, vil det kunne føre til havstigninger på op til to meter bare fra indlandsisen.

Selv om modellen kigger mange år ud i fremtiden, tror Abbas Khan alligevel på, at estimaterne er realistiske.

- Vi har testet modellen ved at se, hvor god den har været til at forudsige, hvordan isen på Grønland har udviklet sig over de seneste tre årtier. Og det har modellen kunnet sige ret præcist.

- Men det er klart, at om et år, kommer der sikkert en ny model, der er endnu bedre, siger han.

Forskningen er nærmere beskrevet i en artikel trykt i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce