Annonce
Tarm

Grønland sagde nej tak til unge vestjyske gæster: Studieturen sluttede på Tarm Station

Karoline Lundegaard Mandrup, 2a, Vestjysk Gymnasium Tarm. Privatfoto
Covid-19 sørgede for, at Grønland-turen nu er afløst af 14 dages hjemmeundervisning på computeren.

Tarm: For knap et år siden fik vores lærere svar på en ansøgning, som de havde sendt til Nordplus. De havde lagt et stort arbejde i ansøgningen, og den blev godkendt. Kort efter fik vi at vide, at vi skulle til Grønland på studietur. Hele klassen var helt overrumplede over den besked, da det var langt vildere, end nogen havde regnet med.

I november 2019 fik vi besøg af en gymnasieklasse fra Grønland, som også er en del af projektet. De var i Tarm i nogle dage, og mange fra klassen havde en grønlænder til at bo hos sig. Projektet, som vi fik støtte til fra Nordplus, handler om biodiversitet og miljø-DNA, så vi var på tur rundt om Ringkøbing Fjord, lavede vandløbsundersøgelse, elektrofiskeri, smagte suppe med dyr og andet godt frisk fra fjorden og tog vandprøver, som vi undersøgte dagen efter i laboratoriet.

Grønlænderne havde også vandprøver med fra Diskobugten, som er en stor bugt på Grønland. Dem havde de undersøgt i København på Statens Naturhistoriske Museum, inden de kom til Tarm.

Annonce
Forventningerne til studieturen var store, og der blev givet grønt lys til afrejse. PR-foto

Ventetid i limbo

Nogle dage før vi skulle afsted, blev Italiens grænser lukket. En af de andre klasser fra vores årgang skulle have været i Rom, og den tur blev aflyst. Ingen af os blev dog rigtig bekymrede for vores egen tur, indtil udmeldingen fra statsministeren onsdag aften.

Der blev straks røre i klassechatten, og vi fik besked fra skolen om, at alle timer var aflyst torsdag, og at virtuel undervisning ville begynde fredag morgen kl. 8. Det tog vi ikke så tungt, for vi tænkte jo, at vi ville sidde i flyet på vej til Grønland på det tidspunkt.

I mellemtiden blev endnu en studietur aflyst, nemlig to andre klasser på vores årgang, som skulle have været i Tyrkiet. Vores lærere begyndte at sende beskeder om, at de stadig regnede med, at vi skulle afsted, men at de løbende ville holde os opdaterede.

I løbet af torsdag fik vi grønt lys både fra Sundhedsstyrelsen i Danmark, Landslægeembedet på Grønland, rejsebureauet og Air Greenland. Det så altså ud til, at vi godt kunne komme af sted.

Virtuel undervisning

Kl. 17.42 skulle vi afsted med toget fra Tarm station mod København. Vi havde haft Grønland som emne i mange fag, og vi havde tømt Korsholm for vandresokker, vinterjakker og vanter, så vi var bare klar, især efter en lang dag derhjemme, hvor vi ikke havde lavet andet end at holde øje med Lectio (vores skoleplatform) og pakke.

Vi mødtes på stationen omkring halv seks med de store kufferter. Et par minutter senere kom rektor kørende, og han fortalte, at han bare var kommet for at ønske os god tur. Han var dog blevet ringet op på vejen, at Landsstyret på Grønland havde udtalt sig så kraftigt om situationen, at vi blev nødt til at aflyse turen, da alle unødvendige rejser til Grønland var kraftigt frarådet.

"Vi ses om to uger," blev der sagt, da vi igen forlod stationen. Foran os ligger der nemlig mange dages virtuel undervisning, men forhåbentlig også en studietur engang i 3.g.

Eleverne fra 2.G. stod klar på Tarm Station, da deres tur til Grønland blev aflyst. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce