Annonce
Indland

Grønlands historie risikerer at blive ædt

Joergen Hollesen, Handout/Ritzau Scanpix
Klimaforandringer truer Grønlands arkæologiske rester. Grønlands historie smelter væk, viser rapport.

Flere områder i Grønland står til at miste mellem 30 og 70 procent af landets arkæologiske rester, hvis temperaturen i området fortsat stiger.

Det er blandt andet rester fra vikingetiden og de første indbyggere i områderne, der risikerer at forsvinde på grund af klimaforandringerne, viser en rapport, som er offentliggjort torsdag.

Jørgen Hollesen, der er seniorforsker på Nationalmuseet og projektleder i undersøgelsen bag rapporten, fortæller, at et forskningshold siden 2016 har undersøgt flere områder ved Nuuk, hvor blandt andet vikingerne slog sig ned omkring år 1000.

- Vi har undersøgt, hvordan temperaturen i luften påvirker temperaturen nede i jordlagene. Hvis temperaturen stiger med 2,5 til 5 grader, vil 30 til 70 procent af de arkæologiske rester forsvinde eller rådne op, og så vil Grønland miste store dele af deres fortid, siger Jørgen Hollesen.

I Grønland er der identificeret omkring 6000 steder af arkæologisk interesse.

Alle former for arkæologiske rester er sårbare over for temperaturforandringer, fordi de har ligget så længe i jorden.

Ved temperaturstigninger vil mikroskopiske organismer spise og dermed nedbryde de arkæologiske rester, fortæller seniorforskeren.

- Organiske elementer som hår, tekstiler, menneske- og dyreknogler, fjer og skaller, som ligger i ruiner fra vikingetiden går tabt.

- Så Grønland kan miste 70 procent af deres arkæologiske rester inden for de næste 80 til 100 år, og lige nu kan vi kun observere, lave målinger og forhindre, at det ikke bliver en kritisk situation inden for de næste 50 år, siger Jørgen Hollesen.

Forskningens resultater er blevet sammenlignet med tidligere resultater på de undersøgte lokationer, og der fandt forskningsholdet tegn på, at nedbrydningen allerede er i gang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Berusede unge bilister på stribe

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce