Annonce
Indland

Grønlands landsstyreformand vil bestemme egen udlændingepolitik

Grønland fik selv ansvar for gymnasiale uddannelser i 2009. Landsstyreformand ønsker også udlændingeområdet.

For bedre at holde fast i det grønlandske sprog og kultur vil landsstyreformand, Kim Kielsen, have, at Grønland selv får ansvar for udlændingeområdet. Det hører i øjeblikket under Danmark.

Det har landsstyreformanden, som er formand for partiet Siumut, sagt i en pressemeddelelse, skriver det grønlandske medie KNR.

Det er blandt andet en række større byggeprojekter såsom lufthavns- og hotelbyggeri, der er baggrunden for, at Kim Kielsen mener, at det vil være godt at hjemtage ansvarsområdet.

Han vurderer nemlig, at flere fra udlandet vil søge mod Grønland for at få arbejde.

- Vi skal udvikle vores land. Vi skal byde velkommen til dem, der kommer hertil for at arbejde og skabe fremgang, men det skal være på vores betingelser. Kommer man til vores land for at arbejde, skal man lære vores sprog, og man skal forstå vores kultur, siger Kim Kielsen i meddelelsen ifølge KNR.

En eventuel hjemtagelse af området kan ske kun efter forhandlinger med den danske stat.

Det skyldes, at Grønland er en del af kongeriget Danmark, som består af Grønland, Danmark og Færøerne. Det kaldes også rigsfællesskabet.

På grund af Grønlands selvstyreordning er der nogle ansvarsområder, som reguleres fra Grønland, mens andre - eksempelvis udlændingeområdet - hører under Danmark.

Grønland overtog senest et ansvarsområde i 2009, skriver KNR. Dengang var det ansvaret for gymnasiale uddannelser.

Ikke alle i den grønlandske regering støtter idéen om at hjemtage ansvarsområdet.

- Det er ikke noget, han siger på vegne af koalitionen, siger Nivi Olsen fra partiet Demokraatit til KNR.

Foruden udenrigsanliggender har Danmark også myndighed over de retlige anliggender, herunder politi, straffesager og domstole.

Det samme gælder forsvars- og sikkerhedspolitik, valuta- og pengepolitik samt statsborgerskab, fremgår det af den grønlandske regerings, Naalakkersuisuts, hjemmeside.

/ritzau/

Den citerede artikel ved KNR
Annonce
Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

Haderslev For abonnenter

Efterskolen satte hjerterne i brand: Ti år efter skal Laura og Frederik giftes

Tønder

Skiftedag: Kendt Tønder-kok i spidsen for nyåbnet restaurant i Skærbæk

Vejen

Bilentusiaster skynder sig langsomt: Lokal gruppe vil vise lir og lækre detaljer ved træf på Assersbølgård

Kolding For abonnenter

Han er firmaets mand og en "uddødende race": Nu kan revisor fejre 50-års jubilæum i samme virksomhed

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Omfattende feriehjælp til fattige familier: - En kæmpe håndsrækning, det er min første ferie sammen med alle børnene

Esbjerg

Jan vil boykotte hjerteklubben EfB efter træner-ballade: - Så længe ledelsen støtter en voldskultur, lægger jeg ikke en eneste krone i kassen

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Aabenraa

16-årige pige fundet: Politiet var bekymret for hende

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB

Paul Conway holdt sit løfte til avisen: Nu er der kontakt mellem EfB og van der Vaart

Annonce