Annonce
Danmark

Grønlands regeringschef får kniven af sine egne

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Et flertal af Siumuts landstingsmedlemmer kræver nu deres egen formand og landets regeringschefs afgang.

Der er fuld drøn på den interne splittelse i det grønlandske regeringsparti Siumut.

Dele af Siumut har gennem længere tid været frustreret over partiets formand, Kim Kielsen, der de seneste fem år også har været landsstyreformand.

Nu får splittelsen et ekstra nøk, efter at et flertal på seks ud af Siumuts ti medlemmer i Inatsisartut (landstinget) har underskrevet et krav om, at Kielsen både træder tilbage som formand for partiet og som formand for landsstyret.

Et syvende Siumutmedlem - råstofminister Erik Jensen - har også underskrevet kravet.

- Siumut har i den seneste længere periode stået i en meget svær situation. Formanden har udvist en respektløs opførsel over for Inatsisartut-medlemmer og ikke mindst vælgerne, da han ikke har vilje til at lytte.

- Det er ikke holdbart, skriver de syv ifølge avisen Sermitsiaq i en pressemeddelelse.

Det var onsdag eftermiddag uvist, hvordan Kim Kielsen stiller sig til kravet, men uanset reaktionen er det ifølge adjunkt på Grønlands Universitet Rasmus Leander Nielsen en dyb ridse i lakke til landsstyreformanden.

- Det er klart, at det er meget alvorligt, når mere end halvdelen af ens egen gruppe kræver, at man fratræder, siger han til Ritzau.

- Det er formelt ikke at sidestille med et mistillidsvotum, men reelt er det meget tæt på, siger han.

Kravet om Kielsens afgang er sammenfaldende med, at en meget vigtig og meget omdiskuteret kontrakt om at bygge to nye internationale lufthavne i Grønland tirsdag bliver underskrevet i København.

Kontrakten mellem det danske konsortium Munck Gruppen og Kalaallit Airports skulle egentlig være underskrevet i Nuuk, men efter den seneste tids ballade om aftalen, blev seancen flyttet til et hemmeligholdt sted i København.

Så sent som i fredags krævede det grønlandske Finans- og Skatteudvalg, at underskrivelsen af kontrakten blev droppet, fordi udvalgets medlemmer føler, at de mangler viden om detaljer i aftalen.

Tre af udvalgets syv medlemmer er fra Siumut.

De indkaldte i den forbindelse til et hastesamråd, som landsstyreformand Kim Kielsen valgte ikke at dukke op til.

Anlæggelsen af de to nye lufthavne, der skal kunne modtage oversøiske fly, ventes at løbe op i knap fire milliarder kroner.

Heraf har den danske stat betalt 700 millioner kroner og lånt yderligere 900 millioner til projektet på favorable vilkår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce