Annonce
Indland

Grønne organisationer jubler: Klimamål er historiske

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
S, SF og Enhedslisten er enige om nye klimamål. Vanvittigt ambitiøst, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Det vækker begejstring hos både Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening, at SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet tilsyneladende er blevet enige om, at Danmark skal reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030.

- Det er helt vanvittigt ambitiøst. Jeg kan næsten ikke få armene ned. Det gør Danmark til et af de mest klimaambitiøse lande i hele verden, og havde du spurgt mig for et år siden, om vi ville ende her, havde jeg sagt nej.

- Jeg er utroligt glad i dag, siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, stemmer i.

- Det vil være en historisk bedrift både at sætte det her mål og ikke mindst indfri det. Hvis en S-ledet regering kan lande det her, vil det være en kæmpe sejr for både klimaet og de danske vælgere, siger han.

Onsdag aften mødes Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten på Christiansborg for at diskutere klima. Ifølge et af de partier, der deltager i forhandlingerne, så er der nu enighed om, at Danmark skal reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030.

De Radikale var dog ikke med i mødet. Dermed er det ikke alle fire partier i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, som står bag klimamålet.

De to grønne organisationer mener begge, at vælgerne har sig selv at takke for, at klimamålsætningen er blevet så ambitiøs, som er tilfældet.

- Det her er et eksempel på, at der er blevet lyttet til de massive folkelige mobiliseringer, der har været i den her valgkamp, siger Maria Reumert Gjerding.

Eksempelvis peger de to organisationer på Folkets Klimamarch i slutningen af maj, hvor omkring 30.000 mennesker deltog, som et klart signal fra vælgerne.

- Jeg mener, at årsagen er, at der har været et utroligt stort folkeligt krav om reel handling. Og det her vil være reel handling, siger Mads Flarup Christensen.

Ifølge Mads Flarup Christensen er det realistisk at leve op til klimamålene, da de nødvendige teknologier er til stede. Men det kræver handling på tværs af alle de relevante sektorer, lyder det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Annonce