Annonce
Indland

Grønne partier vinder frem i Europa - bare ikke Alternativet

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Uffe Elbæk er frustreret, fordi Alternativet ikke opnåede valg til EU-Parlamentet trods stor grøn fremgang.

Der er tale om en regulær grøn bølge i flere EU-lande, men alligevel høstede Alternativet ikke noget mandat ved valget til EU-Parlamentet søndag.

Partiets politiske leder, Uffe Elbæk, er "frustreret" over, at partiet ikke fik nok stemmer.

Han mener, at det blandt andet skyldes, at det er første gang partiet prøver kræfter med et europæisk valg.

- For det første var det allerførste gang, at vi stillede op til et EP-valg. Det vil sige, at ingen af vores gode EP-kandidater rundt om i landet havde prøvet at løfte en sådan opgave før, skriver han på Facebook.

Over for BT uddyber han, at partiet måske har "sejret ad helvede til", fordi partiet efter hans mening har bragt den grønne dagsorden ind på Christiansborg.

Desuden er der en risiko for, at partiet ligner de andre for meget, da det er kommet med mange udspil, mens Alternativet har været i Folketinget, mener han.

Den grønne dagsorden har ellers været som skræddersyet til Alternativet, der også er proeuropæisk, hvilket netop er de partier, som vælgerne har belønnet.

I Københavns Storkreds fik Alternativet syv procent af stemmerne, men på landsplan blev det til 3,4 procent. Kun Liberal Alliance fik et dårligere valg.

EU-Parlamentets to største grupper - de konservative og socialdemokraterne - står til store tæv.

I Tyskland, Frankrig, Storbritannien og andre europæiske lande vinder de grønne partier omvendt frem.

Foreløbige optællinger viser, at den grønne gruppe bliver den fjerdestørste i parlamentet med 70 ud af 751 sæder. Det er stigning på 18 sæder.

Bliver det resultatet, så får de grønne en større indflydelse på valget af EU-Kommissionens næste formand, da socialdemokraterne og de konservative ikke længere kan danne flertal sammen.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra spidskandidat Rasmus Nordqvist, der også stiller op til folketingsvalget onsdag 5. juni.

- Jeg var lige ved at starte med bare at sige: øv, lød det fra Rasmus Nordqvist sent søndag aften, da det stod klart, at han ikke fik nok stemmer.

- Det her projekt er et, der ligger mit hjerte meget nært. Det har været en fantastisk kamp, fordi vi stod på noget, vi troede på, og vi troede på det på tværs af Europa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

19 bilister får fartbøder

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce