Annonce
Kolding

Grønt regnskab i plus: Alle pile peger opad i Geografisk Have

Mens 2018-regnskabet netop er godkendt, så arbejder Geografisk Have stadig med at gøre 2019 til nok et succesfuldt år. Det sker blandt andet med gaveværksted hver weekenden resten af året. I baggrunden anes Lene Holm, der er direktør i Geografisk Have. Foto: Søren Gylling
Mens dette år nærmer sig afslutningen, har Geografisk Have netop fået sit seneste regnskab godkendt. Og det er tal, der lover godt for fremtiden hos Koldings grønne attraktion.

Kolding: Det blomstrer i Geografisk Have. Også hvis man kun kigger på økonomien.

Den grønne attraktion havde et overskud på 590.000 kroner i det regnskab for 2018, som netop er godkendt af kulturudvalget, og hvis man dykker ned i tallene, så er der lutter plusser i forhold til budgettet.

- Det er vi selvfølgelig glade for. Jeg ser regnskabet som et udtryk for, at vi i højere grad får udnyttet havens potentiale, siger Lene Holm, der er direktør for Geografisk Have.

Ikke alene er det seneste regnskab bedre end budgettet, det er også bedre end året forinden.

- Jeg vurderer, at vi er inde i en positiv spiral. Nu er dette år ikke omme, så vi kender ikke 2019-tallene med sikkerhed, men jeg har ikke en fornemmelse af, at spiralen er begyndt at gå den modsatte vej. Og jeg ser heller ikke for mig, at den positive udvikling vil stoppe i 2020, siger Lene Holm

Annonce

Grønne tal

I det godkendte regnskab for 2018 kan man blandt andet læse at:

Geografisk Have havde indtægter på 2,5 millioner kroner på billetter, café og andet salg.

Der var indtægter for knap 30.000 kroner ved salg af flere af de eksotiske dyr, som er blevet erstattet af mere almindelige husdyr.

Årets overskud blev på knap 600.000 kroner. De fleste af dem er såkaldt bundne midler, som allerede er øremærket til bestemte formål.

Have er et hit

Det er regnskabet for 2018, som kulturudvalget har godkendt. Her havde Geografisk Have et besøgstal på 84.000, hvilket er 1000 flere end året før. Tallet dækker både over betalende gæster og besøgende, som enten er under 18 år, eller som kommer i den del af sæsonen, hvor man ikke betaler entré.

- Besøgstallet skyldes jo ikke, at der er begyndt at køre flere busser herud, eller fordi Geografisk Have har fået et stort skilt op ved motorvejen. Der kommer flere besøgende, fordi der foregår noget i haven, som interesserer dem, siger Lene Holm og føjer til:

- Vi er inde i en udvikling, hvor mange går op i natur og have fra mange forskellige vinkler, og det forsøger vi at arbejde ud fra, samtidig med at vi bevarer det oprindelige grundlag for Geografisk Have.

Så ud over at vise planter og blomster fra mange verdensdele arbejder man blandt andet med haveinspiration, med økologi og med klimadebatten, som optager mange.

- Ingen kan redde verden på egen hånd, men mange har en interesse i at vide, hvad de selv kan begynde at gøre, som vil være til gavn for klimaet. Og der skal man kunne hente inspiration her hos os, siger Lene Holm.

Det høje besøgstal bliver også bemærket i Ove Lauridsens beretning som formand for Geografisk Have. Han understreger, at besøgstallet er kommet i hus, selv om vejret var en modspiller i 2018:

"Den tørre og varme sommer gav i højsommeren færre gæster end normalt. De fleste udendørs attraktioner - der ikke lige var placeret i vandkanten ved stranden - har mærket fald i besøgstal i 2018. Heldigvis rykkede gæsterne tilbage i haven med fuld kraft i efteråret".

Café-succes

Mange nåede forbi cafeen, som haven har taget under egne vinger. Omsætningen nåede 560.000 kroner, så også her ser Lene Holm gode muligheder forude.

- Omsætningen oversteg i hvert fald, hvad vi havde håbet på, så gæsterne har taget godt imod, at vi selv har overtaget driften, siger havens direktør.

Café Lykkefund har også åbent i resten af årets weekender, hvor væksthuset danner rammen for blandt andet gaveværksted, en udstilling med fantasifulde egealfer og skiftende aktiviteter, der hjælpe julefreden med at lægge sig over Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce