Annonce
Haderslev

Gram: 8. årgang på Gram Skole vinder den landsdækkende konkurrence om FN´s Verdensmål

8. årgang på Gram med deres klasselærer Jakob Denning og Anette Brylov, Online og Marketingchef fra Danhostel. PR Foto
Annonce

Gram: 8. årgang på Gram Skole i Haderslev har vundet 1. præmie i Danhostels landsdækkende konkurrence om FN’s Verdensmål.

Konkurrencen er målrettet klassetrinene 4.-9. klasse på alle folke- og privatskoler i landet. Klassen vandt et lejrskoleophold på et valgfrit Danhostel til en værdi af 20.000 kroner.

Præmien blev som en overraskelse for eleverne overrakt torsdag af repræsentanter fra Danhostel på Gram Skole.

Jurymedlem Mikal Holt Jensen, miljøchef og Green Key ansvarlig i Horesta, var ikke et sekund i tvivl om, hvilken klasse, der skulle vinde.

- Klassen skilte sig markant ud. Alle elever havde deltaget aktivt i arbejdet med verdensmålene. Jeg sender en stor ros til 8. årgang på Gram Skole - det er et meget flot stykke arbejde, siger Mikal Holt Jensen.

For 8. årgang på Gram Skole er det ikke ukendt og nyt at engagere sig i arbejdet med FN’s Verdensmål.

Klassen begyndte arbejdet med verdensmålene, da de gik i 7. klasse og har allerede vundet flere priser. De er af Haderslev Kommune blevet udnævnt som verdensmål-ambassadører og vandt i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i 2019 "Verdensmålsprisen".

Det var en ekstra stolt klasselærer Jakob Denning som sammen med eleverne modtog førstepræmien.

- Jeg er utrolig stolt, og det har været fantastisk at se, hvordan klassen ved egen kraft har idéudviklet og produceret de elementer, som gavne i undervisningen i andre klasser. Præmien er mere end velfortjent, siger Jakob Denning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce