Annonce
Haderslev

Gram Højskole åbner

Gram Højskole åbnede med en storsmilende forstander og et foredrag af Søren Ryge foran 100 personer. Foto: PR
Gram Højskole åbnede med et foredrag af Søren Ryge, der selv er født på højskolen, den gang bygningerne rummede et sygehus.

Gram: Forstander Jens Horstmann skinnede om kap med solen, da han tog imod de første kursister på Gram Højskole.

- Det er en helt særlig, ikke kun for mig, men for alle der har haft med Gram Højskole at gøre. Det er ikke en gang et år siden, at en lille kreds var samlet for at tale om, hvad man kunne bruge disse smukke bygninger til. Og i dag begynder alle drømmene at blive til virkelighed, siger Jens Horstmann.

Omkring 100 personer havde meldt deres ankomst, da det første foredrag på højskolen blev holdt af Søren Ryge. Det er ikke tilfældigt, at det var Søren Ryge, der holdt det første foredrag.

Annonce

- Søren Ryge blev født her, dengang der lå et sygehus. Og nu holder han første foredrag på Gram Højskole. På den måde bliver der bundet en fin sløjfe mellem fortid og fremtid i de historiske bygninger, fortæller forstanderen.

Moderne højskole på lokalt fundament

Højskolen ligger centralt i Gram, hvor bygningerne har en særlig betydning for mange grammere. Det var derfor vigtigt for mange grammere, at der hurtigt kom liv i bygningerne igen.


At højskolen er lokalt forankret, gør den stærk. Et godt fundament gør det muligt at bygge højt, så man kan se langt.

Jens Horstmann


Svend Brodersen, Johannes Gjesing, Lars Damkjær, Michael Thamdrup og Søren Madsen dannede derfor en bestyrelse. Sidenhen blev der ansat lærere og pedeller.

- At højskolen er lokalt forankret, gør den stærk. Et godt fundament gør det muligt at bygge højt, så man kan se langt. Gram Slot, Fritidscenteret og andre institutioner er en del af skolens DNA. Det er det, der med til at gøre højskoen til noget helt specielt, siger Jens Horstmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce