Annonce
Haderslev

Gram: Lotte har overtaget tøjlerne i motionscentret

- Der er en særlig hygge og en masse socialt samvær her i sundhedscentret på Kongevej i Gram. Den ånd vil vi meget gerne fortsætte i, siger Lotte Wolf Jessen, som den første lørdag i august tiltrådte som ny daglig leder af centret, som samtidig har skiftet navn fra Gram Sundhedscenter til Gram Motionscenter. Foto: Thomas Holl
Den første dag i august blev Gram Sundhedscenter til Gram Motionscenter. Samme dag tiltrådte Lotte Wolf Jessen som daglig leder af centret.
Annonce

Gram: - Der er en særlig hygge og en masse socialt samvær her i sundhedscentret på Kongevej i Gram. Den ånd vil vi meget gerne fortsætte i.

46-årige Lotte Wolf Jessen har i mange år haft sin gang som fitnessinstruktør i Gram Sundhedscenter, som Gerda og Kjeld Feddern åbnede i 1988. Nu har de valgt at overdrage centret til en ny forening, som skal drive det videre under navnet Gram Motionscenter.

Det ”nye” center blev indviet i lørdags, og samme dag tiltrådte Lotte Wolf Jessen som ny daglig leder.

Annonce

Skiftede spor

Lotte Wolf Jessen har altid boet i Gram. Men selv om hun i mange år har trænet og undervist i centret på Kongevej, så valgte hun oprindeligt en anden løbebane her i livet.

- Jeg uddannede mig til veterinærsygeplejerske på Hejsager Dyrehospital og blev siden ansat hos det daværende Gram Dyrlægerne. Under uddannelsen kørte jeg en dag galt og pådrog mig et piskesmæld. Det gav mig en voldsom hovedpine, og jeg forsøgte efterfølgende at forsøge at træne smerterne væk på løbebåndet her i centret. Det hjalp, og det var i virkeligheden på den måde, det hele begyndte, fortæller hun.

Lotte Wolf Jessen kom siden på et aerobichold hos Gerda Feddern, og snart begyndte hun også at hjælpe til og afløse i centret.


Under uddannelsen kørte jeg en dag galt og pådrog mig et piskesmæld. Det gav mig en voldsom hovedpine, og jeg forsøgte efterfølgende at forsøge at træne smerterne væk på løbebåndet her i centret. Det hjalp.

Lotte Wolf Jessen, daglig leder, Gram Motionscenter


- Jeg arbejdede fortsat ved Gram Dyrlægerne, men måtte konstatere, at de mange timer ved en computer ikke gjorde noget godt for min hovedpine. Jeg tog derfor tre uddannelser som henholdsvis massør, fitnessinstruktør og aerobicinstruktør og blev så fuldtidsansat i centret, fortæller Lotte Wolf Jessen, som tidligere på sommeren dermed kunne fejre 20 års jubilæum som instruktør i fitnessbranchen.

Annonce

Har altid været aktiv

Langt de fleste af årene har hun tilbragt i Gram. Undtagelsen er årene fra 2007 til 2009, hvor hun arbejdede i et motionscenter i Toftlund. Siden vendte hun tilbage til Gram Sundhedscenter – helt præcist til centrets daværende i Rødding Hallen.

Lotte Wolf Jessen har i det hele taget altid været meget aktiv. Som barn spillede hun badminton, og hendes familie har altid haft heste.

- Når jeg i dag har fri, rører jeg mig også meget. Jeg rider stadig og løber gerne – selv om det ikke bliver til så meget - og så går jeg ture med hunden, fortæller Lotte.

Hun er gift med Brian, der driver et tømrerfirma i Rødding. Sammen har de Sille på syv år, og så har Lotte 14-årige Louise fra et tidligere forhold.

Hun glæder sig til at tage fat på opgaverne som daglig leder i Gram Motionscenter. Og selv om hun gerne ser, at centret fortsætter i samme ånd som hidtil, kan der måske også være lidt forandringer på vej.

- Vi har søgt fonde om midler, så vi måske kan bygge lidt om og blandt andet skabe nogle hyggekroge rundt omkring. Det vil være godt, netop fordi brugerne er så gode til at dyrke det sociale samvær i forbindelse med træningen, siger Lotte Wolf Jessen, som får den nystiftede forenings bestyrelse som arbejdsgiver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce