Annonce
Haderslev

Gram-præst sagde tak for det grimme juletræ

Mark, som er en af brugerne af Borgercaféen, kiggede forbi, da Gram-præsten kom med juletræ og nye forsyninger mel til køkkenet. I baggrunden ses fra venstre leder Susanne Knudsen og de to køkkenmedarbejdere Christine Tonnesen og Connie Schiøler. Foto: Jacob Schultz

Borgercaféen i Haderslev fik et helt perfekt juletræ, da sognepræst Johannes Gjesing kom forbi med traileren.

Annonce

HADERSLEV:- Sådan en café vil vi også gerne have i Gram, siger sognepræst Johannes Gjesing, mens han kigger sig omkring på Borgercaféen.

- Det er der brug for i vores 12-tals-samfund, hvor mange ikke kan følge med, mener han.

Manden, som er klædt i blazerjakke med julemotiver, er draget fra Gram til Haderslev for at sprede lidt julehygge på Jomfrustiens café. Her får udsatte borgere sig et måltid mad, en kop kaffe og en snak. Med sig har præsten et juletræ og en pose med mel fra Gram Slot og slotsfrue Susanne Brodersens bog, Julehistorier på Gram Slot.

For Johannes Gjesing er det en måde at sige tak til Haderslev for Danmarks formentligt grimmeste juletræ, som han adopterede den 29. november, da det blev kasseret af byens handlende efter opstilling på Stormklokken.

Det otte meter høje træ blev rejst i præstens have i Gram, og er siden blevet besøgt af 30-40 mennesker hver dag. Nogle kommer for at kigge, mens andre tager julepynt med til det efterhånden berømte træ. Johannes Gjesing har også modtaget breve med julepynt og julehilsner fra nær og fjern.

- Det er næsten evangelisk - der er opstået et fællesskab om træet, som giver plads det usle og grimme, synes præsten.

Det er netop det fællesskab, som leder af Borgercaféen og Café Regnbuen i Vojens, Susanne Knudsen, prøver på Jomfrustien.

- Her hos os har vi plads til dem, som ikke passer ind andre steder. Ingen er forkerte her, siger hun.

Susanne, hendes ansatte og frivillige på stedet er nu i den privilegerede situation, at caféen har et juletræ til begge af stedets to stuer. Begge grantræer er symmestriske og flotte.

Der er heller intet forkert over julemiddagen, som Borgercaféen inviterer til på mandag. Her står menuen på andebryst og flæskesteg med brunede kartofler og hele molevitten samt risalamande, når 16 tilmeldte deltagere og tre hjælpere fejrer juleaften sammen i de julepyntede rum.

Borgercaféen og Café Regnbuen, som også fik et træ af Gram-præsten, drives af Haderslev Kommune, men får også tilskud fra private organisationer.

Susanne Knudsen er leder af Borgercaféen, som får besøg af op mod 100 mennesker om dagen. I går kom Sognepræst Johannes Gjesing på besøg. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg-pige dansede foran hele familien Danmark: Janni føler sig som rockstar efter sejren i Knæk Cancer-dans

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce