Annonce
Billund

Granvej skal rettes ud

Sådan kommer det nye byggeri på hjørnet af Granvej og Ole Kirks Vej til at se ud. Det er ud for dette byggeri, at Granvej nu vil blive rettet op. Illustration: Ginneruparkitekter A/S

Billund: Det skal være sikkert for trafikanter at køre på de lokale veje.

Det er årsagen til, at Billund Kommune nu sætter gang i en opretning af Granvej.

På Granvej er, som de fleste forbipasserende nok har bemærket, gang i et større byggeri, da Junge Byg er i færd med at opføre et større kompleks, hvor der vil blive plads til både boliger og forskellige former for liberalt erhverv. I forbindelse med disse omfattende ændringer i bybilledet har kommunen besluttet sig for at rette Granvej ud, så det velkendte sving ud for Ole Kirks Vej bliver udjævnet.

Vurderingen er, at dette sving vil skabe farlige situationer i forbindelse med et helleanlæg, og vejen bliver derfor rettet ud, så den kommer til at være helt lige. Det betyder, at både Netto og Junge Byg vil få eksproprieret et par kvadratmeter af deres grunde.

Billund Kommune har afsat i alt 3,5 millioner kroner til projektet med at få rettet vejen ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce