Annonce
Esbjerg

Gratis morgenmad til skolebørn i Esbjerg gavner læringen

Morgenmaden får Præsteskolen Urban doneret og leveret af organisationen Fødevarebanken, der er en non-profit organisation, som bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. Tiltaget glæder Steffen Lawaetz, der er skoleleder for Urbanskolerne. Arkivfoto
I mere end et år har eleverne på Præstegårdsskolen Urban haft mulighed for at spise gratis morgenmad på skolen. Tilbuddet har en positiv effekt på eleverne, og skolelederen ser frem til at fortsætte og måske udvide tilbuddet.

Esbjerg: Hver morgen kan eleverne på Præstegårdsskolen Urban møde tidligere ind og starte dagen med gratis morgenmad på skolen. Det tilbud har skolen kørt siden marts 2018 i samarbejde med organisationen Fødevarebanken, der leverer gratis mad til blandt andet udsatte skoler.

Præstegårdsskolen Urban oplevede før, at nogle elever mødte ind til undervisningen uden mad i maven, og derfor så skole Fødevarebankens tilbud som et godt samarbejde.

- Nu får flere børn en god start på dagen, fordi de spiser morgenmad. De er mere læringsparate og velbefindende, og på den måde bliver det også nemmere at gå i skole og modtage læring. Der er også elever, som bare profiterer af at komme tidligt og få en rolig og hyggelig start på dagen, siger Steffen Lawaetz, skoleleder på Præstegårdsskolen Urban.

Annonce

Samarbejde

  • Maden får skolen doneret og leveret af organisationen Fødevarebanken, der er en non-profit organisation, som bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark.
  • Skolen skal kun betale for leveringen, som koster 10.000 kroner årligt.
  • På landsplan får 24 skoler mad fra Fødevarebankens lager i København. I Esbjerg Kommune er både Præstegårdsskolen Urban og Kvaglundskolen Signatur en del af ordningen.
  • Den mad, som Fødevarebanken leverer, er friske morgenmadsprodukter, frugt og mælk, der er blevet doneret af faste leverandører på grund af overproduktion eller forkerte mærkater.

Bekæmpelse

Fødevarebankens mål er at bekæmpe madspild og madfattigdom. Organisationen får doneret maden fra blandt andre Coop, Arla, Aarstiderne, Lidl, Aldi og Dagrofa. Maden kan have beskadiget emballage, fejl i etikken, stamme fra overproduktion eller være sæsonvarer, som har været svære at sælge. Derfor er det mad, som ikke fejler noget, men som butikkerne ikke kan sælge.

- Fødevarebanken leverer alt mulig mad, og det er ret tilfældigt, hvad det er. Men folkene kommer kun med noget, som de mener, kan give mening for vores morgenmadstilbud. Det kan godt være, at vi udvider samarbejdet, så vi også tilbyder et eller andet i en af pauserne. Men vi har ikke nogle konkrete planer på tegnebrættet. Men vi kan sagtens se, at det bare er et rigtig godt tiltag, siger Steffen Lawaetz.

I begyndelsen var det kun de yngste klasser på Præstegårdsskolen Urban, der kunne få gratis morgenmad, men nu gælder tilbuddet hele skolen. Der er gennemsnit 50 - 60 elever ud af de i alt 350, der starter dagen med morgenmad på skolen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce