Annonce
Esbjerg

Gratis satellitteknologi skal overvåge koralrev

Snart vil alle lande fra Commonwealth of Nations få gratis adgang til satellitteknologi, der skal overvåge koralrevene. Blandt andet her i Great Barrier Reef i Australien. Foto: David Gray/Reuters/Ritzau Scanpix
I fremtiden vil en række ø- og kystnationer få gratis adgang til satellitteknologi til at overvåge de farverige og vigtige økosystemer.
Annonce

Koralrev kaldes det undersøiske skatkammer, og de farverige tropiske økosystemer fascinerer de fleste. De er hjem til flere end 25 procent af alle kendte arter i havet, men klimaforandringer, overfiskeri og forurening presser deres overlevelse. Forskning fra University of Hawaii viser, at omkring 70-90 procent af verdens koralrev vil forsvinde inden for de næste 20 år, hvis der ikke tages hånd om udfordringerne.

Nu får en stor gruppe ø- og kystnationer adgang til gratis satellitteknologi, som de kan bruge til at overvåge deres enorme havområder med koraller. Der er tale om 47 lande i det såkaldte britiske statssamfund, the Commonwealth of Nations, der er tidligere britiske kolonier, der tæller alt fra Indien til Jamaica og Canada til Salomonøerne. Næsten halvdelen af landene er fattige østater, der ikke har ressourcerne til selv at overvåge korallerne, og derfor er adgangen til satellitteknologien vigtig. Den gratis adgang er muligt på baggrund af Commonwealth of Nations samarbejde med organisationen Vulcan Inc. Det fortæller Mark Payne, seniorforsker ved DTU Aqua, som arbejder med havovervågning i Danmark og udlandet.

”Det er helt klart en god idé at tage satellitteknologi i brug i kampen for at redde koralrev. De metoder der gøres brug af nu er meget ressourcekrævende. Det er mennesker, der enten skal flyve eller sejle ud til koralrev. Det er enorme områder, så det tager meget lang tid, og de skal gøre det regelmæssigt. Ved brug af satellitteknologi gør man overvågning meget mere effektiv,” forklarer han.

Annonce

En målrettet indsats skaber håb

Landene er hjemsted for næsten halvdelen af verdens tilbageværende koraller, inklusiv verdens største koralrev, Great Barrier Reef, i Australien. Mange af østaterne er truet af klimaforandringer, og koralrevene spiller en afgørende rolle for at beskytte dem mod oversvømmelser og stadig mere ekstremt vejr. Derfor er satellitteknologien et vigtigt redskab til at holde øje med korallernes tilstand, forklarer Mark Payne.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

”Satellitovervågning er særlig effektivt på to områder. Det giver et tydeligt billede af, hvilken farve koralrev har. Farven er meget vigtig for at afkode koralrevets tilstand. Hvis det er hvidt, så er det dødt. Derudover kan satellitter måle havets temperatur. Koralrev har en makstemperatur, som de kan tåle. Når man slår de to ting sammen, så udgør det en rigtig god teknologi,” siger han.

Selvom satellitteknologi er en god metode til at observere koralrevene, så redder teknologien i sig selv dem ikke fra klimaforandringerne. Alligevel er det ifølge Mark Payne et stort skridt i den rigtige retning, fordi øget overvågning af korallerne er fundamentet for at beskytte dem.

”Det er absolut den rigtige teknologi at tage i brug, hvis vi skal gøre håb om at redde koralrev rundt om i verden. Det er en rigtig god udvikling og med en målrettet indsats kan der være håb forude,” siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce