Annonce
Tønder

Gratuliere: Elever på Overbygningsskolen får diplom i tysk

Nitten stolte "diplomater". Alle eleverne i har modtaget et Deutsches Sprachdiplom - et tysk sprogdiplom - som tegn på, at de kan læse, skrive, tale og forstå tysk på et vist niveau. Forrest til venstre er det tysk- og klasselærer, Heidi Iwersen. Privatfoto
Det var nærmest håndholdt, da 19 afgangselever i Tønder fik et diplom i tysk. En del af opgaven skulle nemlig skrives i hånden.
Annonce

Tønder: Det var lidt af en udfordring for eleverne, da de skulle løse deres opgaver for at kunne modtage deres diplom i tysk. Noget af det skulle nemlig foregå med gammeldags håndskrift på papir, og det er ikke hverdagskost for moderne skoleelever.

- Det er jo en næsten ren drengeklasse. Og at skulle fortælle de drenge, at de skulle skrive i hånden i 45 minutter - det  var grænseoverskridende. Men de har trænet, de har gennemført og jeg kunne læse det, fortæller tysk- og klasselærer, Heidi Iwersen.

De 19 elever på 9.d Tønder Distriktsskole - Overbygningsskolen - har gennemført et DSD, det tyske sprogdiplom, på A-2 niveau. Det samme har 17 elever fra 9.A og 9.B på Distriktsskolen i Løgumkloster. For at opnå beviset har eleverne på tysk gennemført opgaver i læse- lytteforståelse, skriftfremstilling (i hånden) og været til en mundtlig prøve med ekstern censor.

Alle elever har bestået med rigtig gode resultater. Men betyder det så, at de er dygtigere end elever i resten af Danmark?

- Det  kan man godt sige. Det er de, ja. Vi har jo en grænserelation, og med vores tidlige tysk (fra 1. klasse, red), en fokus på det, men jeg vil rigtig gerne at unge, specielt i vores område, tør  bruge sproget, siger Heidi Iwersen.


At de skulle skrive i hånden i 45 minutter - det var grænseoverskridende.

Heidi Iwersen, tysk- og klasselærer


Sprogdiplomet er et brobygningsprojekt støttet af Nationalt Center For Fremmedsprog og er gennemført i samarbejde med Tønder Distriktsskole, Løgumkloster Distriktsskole og Tønder Gymnasium.

Målet er, at give eleverne en positiv oplevelse med tysk, og at give dem mod på at anvende nabosproget i kommunikationssammenhæng, og at de på deres ungdomsuddannelse vælger tysk som fortsættersprog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Trekantområdet

Strandkoncerter udskydes: 'Vigtigt at begrænse smittespredning i en fart'

Annonce