Annonce
Tarm

Graveren: Sjældent at finde to kranier i en grav

Graven med de to kranier var på Faster Kirkegård, men det er uvist præcist, hvor den lå. Bent Ingemann Hansens datter Litzia Hjørnholm og hendes svoger Poul Kirk har besøgt kirkegården sammen med Knud Erik Dyrvig for at lede efter den, men havde ikke held til at finde den. Foto: Jørgen Kirk
Fundet af de to kranier på Faster Kirkegård fik Bent Ingemann Hansens familie til at søge nye oplysninger i sagen om hans forsvinden i 1956. Men selvom det er et sjældent fund, er det set før.

FASTER: Det var anlægsgartner Knud Erik Dyrvig fra Skjern, der gravede to kranier op fra en grav fra 1950’erne på Faster Kirkegård for fem-seks år siden. Den gang var han ansat som graver på kirkegården, og han erindrer svagt episoden.

- Men jeg havde faktisk glemt det, indtil jeg blev kontaktet af familien sidste år, fortæller Knud Erik Dyrvig, der gik en runde på kirkegården i et forsøg på at lokalisere den gamle grav med de to kranier.

Han blev dog ked af at blive taget til indtægt for, at han skulle have spekuleret i, at det kunne være Bent Ingemann Hansens kranium, der lå i graven, som det fremgik af søndagens artikel i Dagbladet. Her fortalte Litzia Hjørnholm og Poul Kirk om Bent Ingemann Hansen fra Rækker Mølle, som forsvandt sporløst i 1956 efter et besøg i Skjern.

Annonce

Normal procedure

- Jeg kendte godt historien om Bent Ingemann Hansens forsvinden, og jeg har fuld forståelse for, at familien har brug for at finde nogle svar. Men jeg har faktisk aldrig kædet de to ting sammen. Jeg fortalte min far, der kendte Bent Ingemann Hansens familie, om fundet, og det er nok derfra, at mistanken om, at de to ting kunne hænge sammen, er opstået, fortæller Knud Erik Dyrvig.

Han begravede de to kranier under den nye kiste, der blev lagt i graven. Det er helt normal procedure, at ældre knogle- og kisterester bliver begravet under kisten.

Knud Erik Dyrvig kalder det for et særtilfælde at finde to kranier i en grav, men andre gravere, som han har talt med, har oplevet lignende.

Det kan skyldes, at der eksempelvis i tidens løb er blevet rettet nogle gangstier op og flyttet på gravsteder, så gamle grave har overlappet hinanden, forklarer han.

Familien håber stadig, at der findes nogle, som har en ide om, hvad der skete i september 1956, da Bent Ingemann Hansen forsvandt. I så fald er de velkommen til at kontakte Dagbladet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce