Annonce
Esbjerg

Gredstedbro-forældre jubler: Vi bevarer en hel skole

Gredstedbro-forældre med store smil på mandag eftermiddag. De glæder sig over, at de bevarer deres skole intakt. Forældrene er Stine Nielsen, Kenneth Sørensen, Jimmy Jensen og Karina Kruse sammen med deres store børneflok. Foto: Ole Maass.
Forældre til børn på Gredstedbro Skole er glade for, at de beholder skolens ældste klasser i byen og at planerne om en overbygningsskole i Ribe er skrinlagt. Det viser, at det nytter noget at kæmpe for sit lokalsamfund, mener forældrene.

GREDSTEDBRO: I weekenden gik de det meste af tiden rundt med et bredt smil om munden, og mandag havde glæden endnu ikke fortaget sig hos fire forældre til elever på Gredstedbro Skole, som avisen mandag eftermiddag mødte i en stille ferieramt skolegård på Gredstedbro Skole.

Smilene og glæden er forårsaget af budgetforliget i Esbjerg Byråd som endegyldigt indebærer, at planerne om en overbygningsskole for 7.-9. klasserne i Ribe er skrinlagt. Et projekt, som ikke mindst har mødt stor modstand hos forældre til eleverne på Gredstedbro Skole.

- Beslutningen indebærer, at vi bevarer en helhedsskole med elever fra 0. til og med 9. årgang i Gredstedbro. Det er en hel skole og ikke en amputeret skole. Det er af utrolig stor betydning for os - og netop det, at vi har en hel skole har for mange af os været en vigtig grund til, at vi valgte at bosætte os i Gredstedbro, lyder det fra Karina Kruse, som selv har to drenge i henholdsvis 5. og 8. klasse på skolen.

Kenneth Sørensen og hans hustru flyttede for 2 1/2 år siden til Gredstedbro. De kommer fra Nordjylland, men inden de flyttede til området undersøgte de, hvor der lå en skole, hvor deres børn kan gå op til 9. klasse.

- Og her faldt valget på Gredstedbro. Derfor byggede vi hus på Kærmarken, fordi vores børn kan gå i skole uden at skulle skifte efter 6. klasse, fortæller han.

Stine Nielsen har tre børn, og hun er én af de forældre, som har kæmpet hårdt for at overbevise politikerne om, at det er en dårlig idé at samle eleverne fra fire skoler på en fælles overbygningsskole i Ribe.

- Ikke fordi det her skal være en kamp mellem Ribe og Gredstedbro. Men vore børn er ikke klar til at skulle ind og gå i skole i Ribe, når de starter i 7. klasse. Vi har netop valgt Gredstedbro, fordi det er en skole, som er overskuelig, og hvor trygheden også spiller en stor rolle.

Annonce

- Vi har netop valgt Gredstedbro, fordi det er en skole, som er overskuelig, og hvor trygheden også spiller en stor rolle.

Stine Nielsen, forælder, Gredstedbro Skole

Små klasser?

Men I har også et problem med få elever i de ældste klasser. De elever kunne vel have gavn af at komme ind på en større skole?

- Det gælder kun vores 9. klasse. Her er der lige nu kun ti elever, og det er selvfølgelig ikke ideelt. Ellers har vi på alle andre årgange mange elever, og prognoserne viser, at elevtallet til Gredstedbro Skole vil stige de kommende år, siger Stine Nielsen.

Jimmy Jensen er far til to børn, hvoraf det ene går på skolen og det andet skal gå der. Han glæder sig over, at politikerne tilsyneladende har lyttet til de kritiske røster fra Gredstedbro.

- Om det så har været afgørende eller om det skyldes, at de ikke ville bruge 15 millioner på en overbygningsskole samtidig med, at de skulle skære ned en masse andre steder - ja, det ved jeg ikke. Men jeg er glad for, at vi beholder vores skole i Gredstedbro intakt, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce