Annonce
Varde

Grib bolden til Håndboldens Dag

Hele familien kan være med, når der er Håndboldens Dag 11. januar. PR-foto: Jakob Almtoft

Varde: Herrerne spiller i januar EM i håndbold, og hvis det har vækket lysten til at prøve kræfter med den hurtige og konditionskrævende sport, er der mulighed for at prøve det af, når Håndbolddanmark gentager succesen fra sidste år og igen inviterer til Håndboldens Dag. Det sker lørdag 11. januar.

Her kan man få en smagsprøve på alt lige fra de tekniske skruebolde og små angrebsåbninger til det store fællesskab og den gode motion.

Blåbjerg HK er blandt de over 170 klubber, der inviterer indenfor til de gratis aktiviteter på Håndboldens Dag. Her kan man blandt andet prøve at spille med bløde håndbolde, der ikke kræver harpiks for at ligge godt i hånden, ligesom man også kan stifte bekendtskab med både håndboldfitness og five-a-side-håndbold. Der vil være aktiviteter for både store og små, og både nybegyndere samt "rustne" håndboldspillere er velkomne.

Arrangementet foregår i Outrup Idrætscenter klokken 9.30-12.30. Husk indendørs træningssko.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce