Annonce
Billund

Grindsted-borgere vil vande haven med forurenet vand

Kortet, som kommunen administrerer efter. I det blåtskravede områder nord for åen er der forbudszone. I det lillaskraverede område syd for åen gives der tilladelse i max 5 år og med en max dybe på 8 meter. I det gråtskraverede område syd for åen gives der tilladelse i max 15 år og med en dybde på max 6 meter. I de øvrige områder vurderer kommunen tilladelser som alle andre steder. Illustration: Billund Kommune

Hele 60 af 80 henvendelser til kommunen sidste år omkring Grindsted-forureningen gik på haveboringer. Folk efterspurgte mulighed for at bruge haveboringer, selvom man ligger i forbudszonen.

Grindsted: Hele 60 af de i alt 80 henvendelser angående sundhedsfarerne efter Grindsted-forureningen, som Billund Kommune modtog i 2018 fra borgere, gik på haveboringer. Det oplyser DR P4 Trekanten.

Henvendelserne kom fra folk, der gerne ville have tilladelse til at bruge deres haveboring, selvom boringen ligger i forbudszonen, og vandet dermed måske er fyldt med forurenede kemikalier, oplyser DR.

- Vi oplever, at nogen har en opfattelse af, det er form for ret, man har til at indvinde vandet, når man har en ejendom eller bolig i byen. Jeg tror, det spiller ind, at forureningen har været der i mange år. Vi hører historier om, at nogen har indvundet vand gennem flere år, og de har svært ved at forstå, at de må de ikke, siger Karl Grundahl, miljøchef i Billund Kommune, til DR P4 Trekanten.

Nogle af borgerne efterspørger desuden analyser af lige præcist deres haveboring, så vandet kan blive vurderet konkret, men det vil kommunen ikke gå med til, da brugen af haveboringer i området kan ændre strømmen på grundvandet og dermed gøre forureningsfanens bevægelse gennem undergrunden mere uforudsigelig.

Annonce

Tilladelser til haveboringer

Kortet, som kommunen bruger, når der gives tilladelse, stammer helt tilbage fra 80'erne og blev udarbejdet af gamle Grindsted Kommune i samråd med daværende embedslæge og daværende Ribe Amt.Det er i øjeblikket under revision for at blive tilpasset den nyeste viden om forureningens strømninger. Indtil da er det gamle stadig gældende.Det er ikke kun forureningszonerne, kommunen kigger på, når der gives tilladelser til en haveboring. Det er også faktorer som afstand til nedsivningsanlæg, nabomatrikler eller andre forureningsgrunde.

Umuligt at sætte tal på

JydskeVestkysten skrev allerede i juni 2018, at kommunen havde modtaget massevis af henvendelser fra borgere omkring haveboringer, efter at sagen var dukket op igen sidste år.

Dengang oplyste kommunen til JV, at det er det nær ved umuligt at sætte tal på, hvor mange der har fået en tilladelse til havevandsboring. Nogle tilladelser gælder nemlig i op til 15 år, og nogle tilladelser er derfor så gamle, at de blev givet før det nuværende digitale system.

Forbudszoner

Det meste af byen nord for åen ligger i en forbudszone. Der er trukket en linje fra banegravsdepotet syd på langs fabriksgrunden og afløbsgrøften ned til åen. Hele bydelen vest for denne linje ud til Vestre Ringvej samt kvarteret omkring Åglimt er i forbudszonen, fordi det ligger over forureningsfanen. I områderne vest for Vestre Ringvej og øst for linjen gives der tilladelse.

Syd for byen kan man til gengæld godt få en tilladelse i de fleste områder. I nogle områder er der dog en maksimal dybde på haveboringen.

- I udgangspunktet giver vi dem for 15 år ad gangen, men så har vi et særligt område, hvor vi giver dem i fem år, fordi vi afventer, at der kommer ny viden. Området ligger i den fane, der eventuelt kunne være forurening fra den gamle losseplads, oplyste Rikke Holm Sennels, teamkoordinator i landbrug og grundvand i Billund Kommune, til JydskeVestkysten tilbage i juni.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce