Annonce
Billund

Grindsted-gymnasier får grønt lys til fusionsplaner: - Nu kan vi endelig komme videre

Gitte Vest Barkholt, rektor på Grindsted Gymnasium & HF, og Jesper Dahlmann, direktør på Erhvervsgymnasiet Grindsted, kan efter måneders ventetid komme videre med fusionsplanerne. Arkivfoto
Erhvervsgymnasiet Grindsted og Grindsted Gymnasium & HF har omsider fået svar fra undervisningsministeren: Gå bare videre med jeres plan om at fusionere.
Annonce

Grindsted: Måneders ventetid er slut: De to gymnasier i Grindsted har fået undervisningsministerens tilladelse til at arbejde videre med planerne om at fusionere. Torsdag landede en mail hos begge rektorer om, at den foreløbige ansøgning er godkendt, og at de nu kan arbejde videre med planerne - selvom undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tidligere på året satte foden i og forbød flere fusioner.

- Nu kan vi endelig komme videre, og der er et stort arbejde foran os. Men jeg håber, at vi kan have en afklaring i løbet af foråret. Men jeg tør næsten ikke tro på det, efter vi har oplevet, at det trak ud og ud i ministeriet, siger Gitte Vest Barkholt, rektor på Grindsted Gymnasium & HF.

Annonce

Samråd kan aflyses

Det er mere end et år siden, at medarbejderne på de to gymnasier blev orienteret om, at man fra ledelsens side arbejdede på en fusion. At svaret på gymnasiernes ansøgning kommer netop nu skyldes ikke mindst, at folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) har lagt pres på undervisningsministeren for at få ophævet det midlertidige forbud mod fusioner. I næste uge havde hun sammen med Ellen Trane Nørby igen kaldt ministeren i samråd om sagen. Et samråd, som nu kan aflyses.

Sagen kort: Gymnasiefusionen i Grindsted

  1. Grindsted Gymnasium & HF og Grindsted Erhvervsgymnasium ønsker at fusionere.
  2. De var allerede langt fremme i planerne, da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i februar 2020 satte en foreløbig stopper for fusioner. I Grindsted håber man dog at kunne få dispensation.
  3. For et halvt år siden var børne- og undervisningsministeren kaldt i samråd for at forholde sig til udfordringerne i Grindsted. Ved den lejlighed efterlyste ministeren en konkret ansøgning fra Grindsted.
    Den ansøgning dumpede ind kort efter, og så skete der i månedsvis ikke mere.
  4. Anni Matthiesen (V) og Ellen Trane Nørby (V) havde i næste uge igen kaldt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd om sagen.
  5. Det kan nu aflyses, for torsdag kom der svar til Grindsted: I kan gå videre med fusionsplanerne.
  6. Gymnasierne håber, at fusionen kan godkendes i foråret 2021.

- Det er grotesk, at det har taget så lang tid, for det er urimeligt, at de to gymnasier har måttet vente så længe. Nu kan de komme videre, og jeg er meget glad på deres vegne, siger Anni Matthiesen.

- Jeg tror, det er den bedste måde at sikre kvaliteten på uddannelserne på langt sigt, tilføjer hun.

Det mener også Jesper Dahlmann, direktør på erhvervsgymnasiet. Han er glad for, at skolerne nu får lov at fortsætte arbejde og ærgrer sig også over at have ventet så længe.

- Det har været træls at stå i stampe. Mine medarbejdere har mange gange spurgt, om der da ikke snart skete noget. Det gør der så nu, og nu kører processen videre, siger han.

Annonce

Styrelsens begrundelse

I svaret til de to Grindsted-gymnasier skriver undervisningsministeriet blandt andet:

- Styrelsen er opmærksom på, at begge jeres institutioner på baggrund af den demografiske udvikling har oplevet vigende elevsøgning de senere år, men at der for institutionerne i deres helhed ikke er fare for fortsat drift.

- Hvad angår bedre uddannelsesmuligheder i tyndt befolkede områder, fremgår det af ansøgningen, at I med den potentielle fusion ønsker at samle gymnasiernes aktiviteter på én adresse. En samling skal ud over at driftsoptimere og frigøre ressourcer, muliggøre flere tilbud til eleverne på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i et fælles uddannelsesmiljø med nye attraktive faciliteter. Samtidig anser I en fusion som en mulighed for at udvikle spændende faglige miljøer, som kan styrke jer i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

-  Det er styrelsens vurdering, at en kommende fusion mellem Grindsted Gymnasium & hf og Erhvervsgymnasiet Grindsted kan skabe bedre uddannelsesmuligheder for unge i Grindsted. På den baggrund godkender styrelsen screeningsansøgningen om fusion.


Jeg tror, det er den bedste måde at sikre kvaliteten på uddannelserne på langt sigt.

MF Anni Matthiesen (V)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Erhverv

Flertal bakker op om isolationskrav ved indrejse: Organisation spår konsekvenser for virksomheder

Annonce