Annonce
Billund

Grindsted har fået en ny guitarskole

Ovin Klein Olsen og hans elever i Vejen Guitarskole må i øjeblikket bruge stuen til at spille i, da lokalet i kælderen endnu ikke er helt færdigt. Foto: John Randeris
Vejen Guitarskole er rykket til Grindsted. Det er Ovin Klein Olsen der står bag og undervisningen foregår i nyindrettet studie på Glentevej.

Grindsted: En helt ny skole er netop kommet til Grindsted.

Det er Vejen Guitarskole, der tilbyder guitarundervisning for alle aldersgrupper. Undervisningen kommer til at foregå i et nyindrettet lokale på Glentevej 32, hvor Ovin Klein Olsen, der står bag guitarskolen, også har sit studie.

Ovin Klein Olsen etablerede Vejen Musikskole i 2009.

- Jeg prøvede at få noget undervisning i gang på nogle skoler, men der var ikke rigtig nogen interesse. Men jeg er stædig, så jeg startede selv en skole. Det gav noget omtale i den lokale ugeavis og guitarskolen har nu kørt i 11 år. Der har været 10-15 elever om ugen i alderen fra otte og op til 74 år. Det er kun eneundervisning. Jeg har ikke holdundervisning, fortæller Ovin Klein Olsen.

Den 1. maj flyttede han ind i det lejede hus på Glentevej 32 og der er i øjeblikket seks elever, der modtager undervisning.

- De seks elever er alle flyttet med fra Vejen, men jeg håber på at få elever fra Grindsted også, siger Ovin Klein Olsen.

Annonce

Vejen Guitarskole

Det er Ovin Klein Olsen, der står bag Vejen Guitarskole, der netop er flyttet til Grindsted.

Han underviser både børn, unge og ældre i guitarspillet og der er kun tale om soloundervisning.

Der er plads til 10-15 elever om ugen i den nye guitarskole.

Man kan se mere på : www.ovinkleinolsen.dk eller ringe på: 2240 2280, hvis man vil høre nærmere.

Guitarkursus med posten

Navnet Ovin Klein Olsen lyder ganske givet bekendt for mange i Grindsted og omegn. Det er ikke så sært, for Ovin var forretningsfører på Ungdomsgården i otte år - frem til 2003 - hvorefter han sammen med sin kæreste Annette forpagtede Randbøldal Kro, som parret måtte opgive i 2006, da Ovin næsten mistede synet.

Musik har altid fyldt meget i hans liv. Han fik sin første guitar, da han var 10 år. Hans mor fik ham meldt på et guitarkursus, hvor han hver 14. dag modtog et hæfte med nye akkorder, som han lærte.

- Det var før internettet, men jeg fik det lært og har spillet guitar siden. Når jeg kom sent hjem fra Ungdomsgården - og det gjorde jeg tit - kunne jeg ikke sove. Så satte jeg mig og spillede på guitaren, fortæller Ovin Klein Olsen.

Han udgav sin første cd i 2010 og siden har den nu 67-årige tidligere forretningsfører på Ungdomsgården udgivet 28 cd'er med sine egne numre. 10-15 gange har han ligget på dansktoppen og tager gerne rundt og spiller. Både alene med sin guitar og med Pia Kamp Brincker, som han har spillet med i mange år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce