Annonce
Billund

Grindsted henter spiller fra den bedste norske række: Ny back sikrer bredde i truppen

Aleksander Selmar er i gang med sin anden sæson i den norske ligaklub Haslum Handballklub. Til sommer vender han hjem til Danmark, hvor han skal tørne ud for Grindsted GIF i 1. division. Foto: Haslum Media.
Grindsted GIF er tæt på at have truppen på plads til næste sæson, hvor holdet med 99 procent sikkerhed igen kan spille i 1. division. Aleksander Selmar, der spiller i den bedste liga i Norge, kommer i næste sæson til Grindsted.
Annonce

Grindsted: Kommunens håndboldflagskib, Grindsted GIF’s bedste hold i 1. division, bliver yderligere forstærket, når en ny sæson efter sommferien går i gang. 21-årige Aleksander Selmar har i de seneste sæsoner spillet for Haslum, der hører hjemme i den bedste norske række, men til sommer rykker han hjem for at tørne ud for Grindsted GIF.

- Jeg glæder mig til at komme til Grindsted. En klub, der vokser hvert år og som har de værdier, som jeg på nuværende tidspunkt søger som spiller, så jeg kan udvikle mig til den bedst mulige version af mig selv, fortæller Aleksander Selmar, der oprindeligt stammer fra Aalborg, men som nu – i samarbejde med Grindsted GIF – går i gang med at lede efter bolig og arbejde i Grindsted, hvor han vil sørge for at blive en del af lokalmiljøet.

- Jeg håber, at jeg over de næste år kan være med til at hjælpe klubben til at fortsætte med de gode resultater og udvikling, siger han.

Annonce

Større bredde

Aleksander Selmar er en ordentlig kleppert på 199 centimeter og 103 kilo, og han spiller primært på positionen som venstre back. Dermed kommer der til at være en masse kompetent sparring og konkurrence til Bjarke Nybo Jørgensen, der i mange kampe har måttet trække et meget stort læs på denne position.

Ligger midt i rækken

  • Grindsted GIF ligger placeret solidt i midten af 1. division og er dermed så godt som sikre på en ny sæson i rækken.
  • Med en sejr på lørdag mod Elitesport Vendsyssel kan Grindsted definitivt sikre sig overlevelse i 1. division. Den kamp bliver spillet på hjemmebane i Lynghallen.
  • Der må desværre fortsat ikke komme tilskuere til hjemmekampe, men opgøret bliver streamet via Grindsted GIF's Facebook-side.

Det har derfor også været vigtigt for Grindsted-træner Flemming Pedersen at supplere truppen med nogle spillere, som kan bidrage til bredden.

- Det har været meget vigtigt for mig at få en større bredde ind i truppen, både i forhold til afvikling af gode træninger, men også til kamp, hvor vi flere gange har måttet konstatere, at vi med lidt flere ressourcer kunne have hentet flere sejre, siger Grindsted-træneren.

Annonce

Truppen er ved at være på plads

Grindsted har allerede sikret sig stregspilleren Anton Rosenkilde og Nicolai Witt, der spiller i højre side af banen, til den kommende sæson. Med den tredje tilgang vurderer Flemming Pedersen, at han er ved at have sammensat en trup, der kan gøre en fornuftig indsats i næste sæsons 1. division.

Aleksander Selmar stammer oprindeligt fra Aalborg og spillede sine første år som senior i Aalborg Handbold uden dog for alvor at slå igennem på den stjernespækkede førstehold. Fra næste sæson spiller han i Grindsted. Foto: Haslum Media.

Om sin kommende venstre back er træneren fuld af beundring.

- At han vælger at flytte til byen, viser, hvor dedikeret han er, og jeg er helt sikker på, at vi kan løfte hans niveau yderligere i de kommende år, siger Flemming Pedersen.

Aleksander Selmar, der tidligere har spillet for Aalborg Håndbold, har i denne sæson spillet 11 kampe for Haslum Handballklub i den bedste norske række.


Det har været meget vigtigt for mig at få en større bredde ind i truppen, både i forhold til afvikling af gode træninger, men også til kamp, hvor vi flere gange har måttet konstatere, at vi med lidt flere ressourcer kunne have hentet flere sejre.

Flemming Pedersen, træner, Grindsted GIF


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce