Annonce
Billund

Grindsted Ro- og Kajakklub roede på Gudenåen ud i Kattegat

Grindsted Ro- og Kajakklub på sommertogt. Privatfoto
Grindsted Ro- og Kajakklub har været på deres årlige sommertogt, Thomas Jensen har sendt følgende rejsebeskrivelse, som redaktionen her bringer uddrag fra.
Annonce

Grindsted: Turen var planlagt til at starte i Juelsminde og slutte et sted mellem Ebeltoft og Grenå, men da vejrudsigten lovede alt for meget vind, valgte vi at lave ruten om, så vi roede på Gudenåen og videre ud i Kattegat.

“Sommerturen” startede i regnvejr. Vi roede ud fra Klostermølle via Mossø, Gudenåen, Gudensø, Ry, Birksø for at overnatte ved Allinge vest. Vi slog telte op i regnvejr, men vi havde en del udstyr med, så vi kunne sidde i tørvejr og lave mad.

Dag 3 startede vi ud fra Silkeborg Roklub. For at komme op i Gudenåen skulle vi igennem slusen ved papirfabrikken. Da vi nåede Svostrup ro efter cirka 13 kilometer roning, fik vi stjerneskud. Svejstrup Kro blev kendt under den store oversvømmelse i foråret.

Annonce

I strid modvind

Efter Kongensbro kom de største udfordringer, da vi ville få vinden direkte mod os. Vejrudsigten sagde 6-8 m/s. Vi fik rækket træklinerne klar. Det var som sikkerhed, for at vi kunne få alle mand med, hvis det blev. Det skulle vise sig, at vi skulle bruge træklinerne, da modvinden mod Ans var værre end forudset med cirka 12 m/s i middelvinden.

Så det var nogle godt brugte roere, der nåede frem til en desværre fyldt shelterplads ved Ans. Der er i Ans en roklub, så vi ringede til klubben. Det viste sig, at de gerne ville lukke os ind i deres fantastiske klubhus “med sauna” og den mest fantastiske udsigt over Tange Sø, så der var vild jubel i de seks roere, da vi kom ind i varmen,

Annonce

Kulturelt besøg

På dag 6 tog vi på kulturelt besøg, da vi så Kyst- og Fjordcentret ved Randers. Fra fjordcentert gik turen til udmundingen af Randersfjord ved Udbyhøj, hvor vi tog kabelfærge fra nordsiden af fjorden til sydsiden.

Dag 7 gik turen gik fra udmundingen af Randers Fjord ud i Kattegat, hvor vi gik sydover. Vi ville gå kystnært, da vinden ville tage til i løbet af dagen, men det viste sig, at der ikke var meget vand, så vi måtte gå langt fra land, og der var nogle, som måtte trække kajakken på grund af det lave vand. Undervejs var vi et par stykker som var så heldige, at vi sejlede forbi en sæl ( to meter fra os), som solede sig.

Grindsted Ro- og Kajakklubs sommertogt foregik på Gudenåen ud til Kattegat. Privatfoto

På dag 8 gik tiden med afslapning, inden vi drog hjem til Grindsted.

Det blev til nok en skøn sommertogt. Vi fik set naturen fra nærmeste hold med en del rovfugle - blandt andet musvåger, havørne, traner, isfugle og selvfølgelig sælen.

Turen blev knap 180 kilometer. Mon ikke der bliver arrangeret en sommertogt 2021...


Det blev til nok en skøn sommertogt. Vi fik set naturen fra nærmeste hold med en del rovfugle - blandt andet musvåger, havørne, traner, isfugle og selvfølgelig sælen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Provinsens kræftramte børn kan blive tvunget til København: Politikere og overlæge er rystede

Annonce