Annonce
Billund

Grindsted-søstre pressede tophold

Sport: Med deres tilsammen tre sejre i fire kampe var tennissøstrene Bertelsen fra Grindsted afgørende for, at Koldings damehold i 1. division i tennis ude pressede topholdet Skovbakken ud i forlænget spilletid. Selv om lillesøster Siv, 12 år, blev Koldings topscorer med sejre i både single og double, var det storesøster Lykke, 15 år, der stjal billedet med en lige så klar som overraskende sejr over sin doublemakker – de to er jyske seniormestre, og makkeren er jysk U16-mester.

Kampen endte 3-3, og dermed skulle det hele afgøres i golden match tiebreak, hvor Skovbakken som vinder af flest sæt i den ordinære kamp fik lov at fravælge først og ikke overraskende fravalgte en gentagelse af deres tre tabte kampe, heraf begge singlerne mod Grindsted-søstrene. I stedet valgte de en gentagelse af doublen mod Lykke og hendes makker. Lykke og makkeren fulgte med til 4-4, men tabte igen, denne gang 5-10. Trods nederlaget er Kolding på en delt femteplads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce